Åbningstider

 Lør. d. 31.7.2010
kl. 11:00 - 16:00
Tlf.: 39 98 58 00
Lukket
sommerferielukket
Tlf.: 39 98 57 20
kl. 10:00 - 14:00
Tlf.: 39 65 03 23
Lukket
sommerferielukket
Tlf.: 39 65 05 10
kl. 10:00 - 14:00
Tlf.: 39 98 57 50
kl. 10:00 - 14:00
Tlf.: 39 65 38 47
Lukket
Tlf.: 39 98 58 20

Lær 23 ting på nettet

 

Alle ansatte på Gentofte Bibliotekerne er nu igang med at lære 23 ting på nettet. Det drejer sig især om det man kalder sociale teknologier og web2.0 - om nogle af tidens mest omtalte netttjenester, såsom MySpace, Youtube, Flickr, Wikipedia og Facebook.

 

Vi giver dig nu mulighed for at lære præcis de samme nettjenester at kende, og med præcis det samme materiale. Så grib chancen og lær 23 af tidens mest omtalte og populære tjenester på nettet.

 

Og det er ikke 23 ting på en gang. programmet er bygget om som et forløb over de næste 13 uger, og hver uge kommer der nye ting til. Er der ting du allerede kan - jamen så bare spring det over.

 

Selve tingene er beskrevet med links til tjenesterne i de PDF-filer, som man kan se nedenunder. Derfor skal Adobe Reader være installeret på din maskine for at du kan komme i gang.

 

 

Uge 1

 

1. ting: opret en Google konto

Google startede ud med at være en søgemaskine, der hurtigt blev nettets mest brugte. I dag er Google meget mere end det, og har opfundet flere meget spændende og brugbare tjenester. Du vil i forløbet prøve flere af dem.

Her skal du i første omgang oprette en Google konto og din egen email hos Google, kaldet en Gmail. Du finder al information i denne PDF-fil:

Filtype pdf Ting 1 - en Google konto

 

 

2. ting: weblog

Nu skal der oprettes en weblog, og du skal prøve at blogge, Mange mennesker blogger over hele verdenen idag på meget forskellig vis. En af de mest berømte eksempler var da en iraker sad i Teheran og bloggede om hvad der skete under krigen - og som blev læst over hele verdenen.

Du vælger selv hvad du vil blogge om - og det kan sagtens være løst og fast fra hverdagen som en form for online dagbog. Du finder al information i denne PDF-fil:

Filtype pdf Ting 2 - weblogs

 

 

 

Uge 2

 

3. ting: RSS-feeds

Vil du have muligheden for at få bragt de nyeste nyheder, ændringer etc. fra dine yndlingssider direkte til dig uden at skulle opsøge det selv - så kunne RSS-feeds være noget for dig. Prøv det her:

Filtype pdf Ting 3: RSS-feeds

 

 

4. ting: Personlig startside iGoogle

Synes du, at du har svært ved at bevare overblikket på internettet, så er en personlig startside noget for dig. En startside, hvor du på én side eksempelvis kan se både dine mails, dokumenter, relevante nyheder og meget, meget mere. Vi prøver det ved at lave vores egen iGoogle startside - læs mere her:

Filtype pdf Ting 4: Personlig startside iGoogle

 

 

5. ting: Registrer din blog på Overskrift.dk

Når man registerer sin blog på Overskrift.dk, så kan alle via den side se hvad der skeri din blog. Overskrift.dk samler weblogs og deres indlæg på et sted. Se hvordan her:

Filtype pdf Ting 5: Registrer din blog på Overskrift.dk

 

 

 

Uge 3

 

6. ting: Google talk

Der findes mange forskellige såkaldte IM - Instant Messenger - systemer. Via IM kan man chatte med sine venner helt privat. Den første vi skal prøve hedder Google Talk og knytter sig til din allerede oprettede Google konto - og spiller fint sammen med din Gmail og din iGoogle startside. Prøv det her - men husk at have en at chatte med, ellers er det ikke så sjovt.

Filtype pdf 6. ting: Google talk

 

 

7. ting: Messenger live

En anden Instant Messenger er Microsofts Messenger live. Messenger er nok den mest brugte IM , så den skal du også prøve. NB: vær opmærksom under installationen - den vil meget gerne ændre på nogen af dine opsætninger, så hold den i ørene!

Filtype pdf 7. ting: Messenger live

 

 

 

Uge 4

 

8. ting: LibraryThing

For alle, som elsker bøger er LibraryThing et hit. I LibraryThing har du mulighed for at flytte din bogreol på internettet. Du opretter et netkatalog over bøger du har, bøger du har lyst til at læse eller måske bøger du hader. Og så måske endnu vigtigere: LibraryThing sætter dig helt automatisk i forbindelse med andre, som har de samme bøger eller samme smag som dig. 

Filtype pdf 8. ting: LibraryThing

 

9. ting: Widget til din blog

Widgets kan sammenlignes med bannerreklamer. Allerede da du lagde gadgets på din igoogle-side var det faktisk widgets du lavede. Widgets er genveje som placeres på din blog. Meningen med dem er klar: de skal skabe opmærksom om et eller andet - i dette tilfælde din bogsamling.

I LibraryThing kan du lave mange forskellige slags widgets. Du kan lave widgets, som viser de nyeste bøger i dit katalog, de mest populære forfattere, helt vilkårlige bøger eller måske de mest almindelige tags (emneord) i din bogsamling.

Filtype pdf 9. ting: Widget til din blog

 

 

 

Uge 5

 

Ting 10: Hold styr på dine favoritsider med del.icio.us

I sidste uge lærte du at give din bogsamling karakterer og emneord. Web 2.0-ordet for det er tagging. Den metode bruges også andre steder end på librarything. På internettet er vi vant til at gemme sider som 'foretrukne'. Det er hurtigt, men det bliver også nemt uoverskueligt at huske, hvorfor de sider nu var så vigtige at gemme. Del.icio.us - er en tjeneste og en teknik, hvor du i stedet beskriver websiderne med dine egne (emne)ord. NB: dette er en af de længere beskrivelser - derfor er der også kun een ting i denne uge

Filtype pdf Ting 10: Hold styr på dine favoritsider med del.icio.us

 

 

 

Uge 6

 

Ting 11: Flickr

Har du haft lyst til at kunne dele billeder fra familiefesten eller ferien med familien og vennerne lige med det samme?
Det kan man med billeddelingssitet flickr.com - og meget mere! Her kan man finde alt fra rystede partybilleder optaget med halvdårlige telefonkameraer, til billeder i høj kvalitet hvad både komposition og teknik angår. Du kan lægge billeder på sekunder efter at de er taget, og du kan kommentere dine egne og andres billeder så meget du vil.

Filtype pdf Ting 11: Flickr

 

Ting 12: Picasa

Har du af og til haft lyst til at rette op på skæve horisonter eller fjerne røde øjne på feriebillederne?
Det kan du gøre med det gratis program Picasa - som er rigtig nemt at bruge. Picasa supplerer Flickr på den måde at her kan du redigere og optimere billederne, inden du uploader dem til Flickr eller f.eks. udprinter dem.

Filtype pdf Ting 12: Picasa 

 

 

 

Uge 7

 

Ting 13: Sådan betjener du din mp3-afspiller

MP3-afspillere er nu meget udbredte - og efterhånden indbygget i både mobiltelefoner og GPS-apparater. I denne ting lærer du at installere din afspiller, hvad lydfiler er, hvordan man ripper en cd ved hjælp af Windows Media Player, hvordan man overfører musik til afspilleren og hvordan man hører musikken og bruger afspilleren.

NB: Denne vejledning er specifikt rettet mod afspilleren Creative ZEN V, så det er ikke alt man kan gøre uden at have en sådan afspiller. Se mere i starten af dokumentet.

Filtype pdf Ting 13: Sådan betjener du din mp3-afspiller

 

Ting 14: Download musik fra Netmusik

Netmusik.dk er bibliotekernes online musiktilbud til dig. Download fra over en million online tracks, og hør musikken på din computer og på din mp3-afspiller. Du lærer her om: download contra streaming, DRM-sikring, download af musik fra Netmusik.dk, udpakning af filer, afspilning af den downloadede musik på din computer - og licenshentning, og overførsel af musikken til din afspiller.

NB: du kan kun gennemføre det allersidste punkt "overførsel af musikken til din afspiller", hvis du har en afspiller der kan håndtere Netmusikkens filformat. Se mere i starten af dokumentet.

Filtype pdf Ting 14: Download musik fra Netmusik 

 

 

 

Uge 8

 

Ting 15: Download en lydbog

Digitale lydbøger er digitale lydfiler på lige fod med musik. Så alt der gælder for musikfiler gælder også for digitale lydbøger. Lyden kan være komprimeret eller ikke-komprimeret, og netbaserede lydbogstjenester køres enten som streaming eller som download - og downloadfilerne kan være både DRM-sikrede og uden sikring.
Kan du ikke huske alt dette, så har du nu chancen for at repetere ting 13 og ting 14 ☺

NB: Det allersidste punkt i denne vejledning kan ikke gennemføres uden en mp3-afspiller.

Filtype pdf Ting 15: Download en lydbog

 

 

Ting 16: abonner på en podcast, f.eks. fra DR

En podcast kan beskrives som er en metode til udgivelse af lyd- eller videofiler på internet. Podcasting adskiller sig fra andre udgivelsesmetoder, da lyd- og videofilerne også stilles til rådighed via et RSS-feed og man kan derfor automatisk modtage lyd- eller videofilerne.

Filtype pdf Ting 16: abonner på en podcast, f.eks. fra DR

 

 

 

Uge 9

 

Ting 17: Video podcast og Google video

Det er på mode at optage film på sin mobiltelefon og på sit kamera. Altid ved hånden, og måske
også interessant for andre at kigge på. På nettet vil du mange steder kunne afspille andres videoer, og nogle steder er der også mulighed for selv at lægge videoer ind, så andre kan se dem.

Filtype pdf Ting 17 Video podcast og Google video 

 

Ting 18: YouTube og BibStream

Det suverænt største directory for videoer er det engelske site YouTube, som i løbet få år har udviklet sig fra at være et ukendt site til at være en af de absolut største Internet-portaler. Her kan du gratis afspille videoer og lægge egne film ind.

Filtype pdf Ting 18 YouTube og BibStream

 

 

 

Uge 10

 

Ting 19: Wikipedia

En wiki er en hjemmeside, hvor alle kan redigere teksten. Det mest kendte eksempel er online-leksikonet Wikipedia som startede i 2001 og som rummer 7,5 millioner artikler fordelt på 253 sprog. Heraf er der ca. 64.000 artikler på dansk. Alle kan tilføje nye artikler, og det er let at rette og se tidligere versioner af sin side.

Filtype pdf Ting 19 Wikipedia 

 

Ting 20: Google Documents

På nettet findes forskellige muligheder for at lægge sine dokumenter online og dele dem med andre, så man slipper for at have adskillige dokumenter i omløb og være usikker på, hvilken version der er den nyeste. Google Docs er nok den mest brugte.

Filtype pdf Ting 20 Google Documents

 

 

 

Uge 11

 

Ting 21: MySpace

MySpace er nettets største online-community. Det største fokus på MySpace har været og er fortsat musik. Siden er ekspanderet med lynets hast og mange har frygtet at MySpace ville "æde sig selv op" i takt med at brugerne strømmede til. Men med MySpace netop indgåede aftale med BBC om at vise deres nye, som arkiverede programmer, og med visningen af Danish Music Awards 2008 ekslusivt på MySpace (da hverken DR el. Tv2 ville have dem), er der intet der umiddelbart tyder på at MySpace er dømt ude. Tværtimod. Film og mediedelen er også hastigt voksende på MySpace.

Filtype pdf Ting 21 MySpace 

 

Ting 22: Facebook

Det andet store sociale netværk på internettet disse dage, er Facebook. Facebook startede oprindeligt som en side for folk der gik på Harvard uni. På siden kunne de studerende gå ind og skrive til hinanden og lave sociale netværk hvor de kunne dele billeder. Dette bredte sig stille og roligt ud til andre universiteter i USA og har nu bredt sig til mere eller mindre hele verden. Der er mange der bruger Facebook til at finde gamle klassekammerater, eller bekendte. 

Filtype pdf Ting 22 Facebook

 

 

 

Uge 12

 

Ting 23: opsamling

I sig selv faktisk ikke et punkt - men læn dig tilbage og tænkt over hvad du fik ud af at bruge tid på de 23 ting. Og hvis du mangler at gennemføre et par ting, så er det nu du har tiden til det. Vvi vil meget gerne høre om dine erfaringer med de 23 ting. Så skriv endelig til nedenstående bibliotekar med dine kommentarer!