Åbningstider
Tilmeld dig og få biblioteket anbefaler pr. mail hver uge.
Biblioteket anbefaler
I Villabyerne anbefaler biblioteket en ugentlig bog. Denne uge er det "En årstid i helvede" af Arthur Rimbaud
Biblioteket anbefaler: Arthur Rimbaud: "En Årstid i Helvede"
"Fra mine galliske forfærdre har jeg de blåhvide øjne, det smalle kranium og klodsetheden i kamp. Jeg finder min påklædning lige så barbarisk som deres. Men jeg kommer ikke smør i mit hår." Sådan begynder kapitlet "Ondt blod" i Arthur Rimbauds "En Årstid i Helvede", som han selv lod trykke den måned han fyldte nitten år, i oktober 1873 ("Une Saison en Enfer"). Bogen er i bogstavelig forstand rasende god. Den beriger øjeblikkeligt læseren med en forglemmelig dosis koncentreret ungdom, som i kombination med et uniks sprogtalent, simpelthen brager igennem æteren. Det er vild, nyskabende billeddannelse, humor og ukontrollerbar vrede, der er på færde. Rimbaud skrev disse prosadigte I løbet af sine ungdomsår, og de hører uden tvivl til de smukkeste og mest originale skabninger i europæisk litteratur. Få digtere kan sige sig fri for at være inspireret af Rimbaud, og det samme gælder en lang række rockstjerne og kunstnere. "Digtene er på én gang er vilde udladninger fra bevidsthedens undergrund og dunkle, esoteriske meddelelser fra en anden verden, skrevet med ildskrift på litteraturens himmel" som der så præcist står på bogens bagside. De er intet mindre end besættende, oprivende, visionære og fuldstændig ubeskrivelige. Rimbaud skriver i et poetisk symbolsprog, der er fuldt af surrealistiske drømmebilleder, hallucinationer og fantastiske febersyner. ‘Man må være absolut moderne', som der står i bogens sidste digt ‘Farvel', og "En årstid i helvede" er en af de mest moderne bøger, jeg har læst. Et sandt lille mesterværk, der er sin egen vægt værd i guld.
Reserver bogen HER
Læs artiklen i denne uges Villabyerne
Af litteraturkonsulent Signe Langtved Pallisgaard (slp@gentofte.dk)
Af Signe Langved Pallisgaard, lagt online 24.11.2009
