I Villabyerne anbefaler biblioteket en ugentlig bog. Denne uge er det "Mod kunsten" af Tomas Espedal. 

Tomas Espedal indleder sin roman "Imod kunsten" med dette smukke citat af den svenske forfatter Kristian Lundberg: "Det är också ett uppdrag som kräver mod: att stanna kvar" (Det er også en opgave der kræver mod: at blive tilbage), og det siger meget om, hvad denne bog handler om: nemlig det store mod det kræver at blive (ladt) tilbage og hverken bryde op eller bryde sammen, når man rammes af en stor sorg. Jeg-fortælleren i bogen er forfatteren Tomas Espedal. Han har mistet sin kone og sin mor på omtrent samme tid og flytter til et gammelt hus på Askøy ved Bergen for at være både mor og far for deres fælles teenagedatter. "Mod kunsten" er et personligt, til tider fuldstændig hudløst, manifest over den kunstneriske skabelse og om hvordan man vender et stort tab til liv. Den er en beretning om en slægts historie, et studie i at skrive og arbejde og i at flytte eller blive tilbage, men mest af alt er det et skrift til en mor. "Vi har det til fælles, min datter og jeg, at vi begge har mistet vores mødre" skriver forfatteren, og i kølvandet på sorgen over det som er borte, ligger rædslen for at miste endnu mere. Men der sker ingenting, og i denne fred, eller ventetid, begynder hovedpersonen at skrive. I historien omformes den skrivende til en mor, til sin egen mor, til sin egen far, og fletværket af handlingstråde skaber en stærk, fortællende kraft. Jeg'et skriver som sin farmor, der fortalte den samme historie igen og igen, men hver gang med en ny detalje, en ny historie, som tvinger sig ind i den gamle, som nye tråde i et stort broderi. Alle disse fragmenter glider lydløst sammen til et helstøbt billede. "Imod kunsten" viser Tomas Espedals helt originale stemme i nordisk litteratur. "Mod kunsten" var nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2010.

Reserver bogen HER

Af litteraturkonsulent Signe Langtved Pallisgaard  (slp@gentofte.dk)