Åbningstider

 Lør. d. 31.7.2010
kl. 11:00 - 16:00
Tlf.: 39 98 58 00
Lukket
sommerferielukket
Tlf.: 39 98 57 20
kl. 10:00 - 14:00
Tlf.: 39 65 03 23
Lukket
sommerferielukket
Tlf.: 39 65 05 10
kl. 10:00 - 14:00
Tlf.: 39 98 57 50
kl. 10:00 - 14:00
Tlf.: 39 65 38 47
Lukket
Tlf.: 39 98 58 20

Skriveklubber

 

Se skriveklubs-folderen her:

Filtype pdf Skriveklubber 2009/2010

 

Bliv medlem af en skriveklub

 

Skriveklubberne på Gentofte Hovedbibliotek henvender sig til alle, der brænder for at skrive. Har du lyst til at udvikle din skriveteknik, udfordre dit sproglige potentiale, opnå større fortrolighed med det skrevne ord samt indgå i en social sammenhæng med andre skrivende? Så er en skriveklub noget for dig.

 

Klubberne henvender sig ikke til professionelle, og har ikke litterær udgivelse som formål.

 

 

Biblioteket tilbyder tre skriveklubber:


Skriv dine erindringer

Et hvilket som helst liv er også en historie. Få sat din livshistorie på skrift til glæde for dig selv og dine nærmeste. Vi vil tale om erindrings/biografi-genren samt introducere en række basale skrivetekniske redskaber som plot, fortællestemme og tidsperspektiver. Udover arbejdet med din egen tekst vil der være skriveøvelser, og du vil få respons fra både bibliotekets litteraturkonsulent, de eksterne undervisere samt de andre deltagere.

Den 2. mandag i måneden kl. 10.30-12.00. Første gang er den 12/10-2009. Sidste gang er den 10/5- 2010.


Skriv bedre

Hvordan kan du gøre dig mere forståelig på skrift? Denne skrivegruppe vil på absolut begynder-niveau træne beherskelsen af det skrevne ord. Der vil blive introduceret en række basale skrivetekniske redskaber og øvelser, som giver dig en generel indføring i skrivningens grundlæggende begreber.

Den 3. mandag i måneden kl. 15.30-17.00. Første gang er den 19/10-2009. Sidste gang er den 17/5-2010


Kreativ skrivning

Bliv en del af et kreativt tekstværksted, hvor du introduceres til følgende genrer: Digt, novelle og kortprosa. Der vil være en lang række skriveøvelser under de forskellige genrer, og du vil blive stillet "opgaver" fra gang til gang. Gennem forløbet vil du selv producere en række tekster.

Den 4. mandag i måneden kl. 16.00-17.30. Første gang er den 26/10-2009. Sidste gang er den 24/5-2010.


Det koster 650 kr. at deltage i en skriveklub. Skriveklubberne mødes halvanden time en gang om måneden i otte måneder. Klubberne begynder i oktober 2009 og slutter i maj 2010.

 

Der kan maximalt være tolv personer i en skriveklub, og der skal være minimum seks deltagere for at holdet oprettes. Klubben ledes af bibliotekets litteraturkonsulent, men der vil også være eksterne opoplægsholdere.

 

Du tilmelder dig ved at skrive til litteraturkonsulent Signe Langtved Pallisgaard på mail: skriveklub@gentofte.dk eller ringe på telefon: 24 79 07 90.

Mailen skal indeholde dit navn, adresse, telefonnummer og hvilken skriveklub, du ønsker at være medlem af. Herefter modtager du nærmere oplysninger.