Åbningstider
TRANEUDSTILLINGEN
Traneudstillingen er Gentofte Kommunes udstillingssted for samtidskunst og har til huse på
Gentofte Hovedbibliotek.
Traneudstillingen er tegnet af Henning Larsen som
en permanent og integreret udstillingsfacilitet på Gentofte Hovedbibliotek (1985).
Karakteristisk for Traneudstillingen er dets 110m2 hvide, nicheformede udstillingsrum, med balkon på
tre sider, 9 meter til loft og naturligt lysindfald gennem seks runde ovenvinduer. Derudover der dets dialonale
marmorgulv med til at definere rummets klassiske
modernistiske karakter.
Årligt præsenterer Traneudstillingen 6 udstillinger á
2 måneders varighed. Der vises både solo- og
gruppeudstillinger af yngre, professionelle kunstnere
fra ind- og udland. Det fokuseres særligt på den yngre samtidskunst.
Vision
Traneudstillingens vision er at give borgere og
besøgende mulighed for at møde og opleve
alsidigheden i samtidskunstens udtryk og genrer
på et højt kunstnerisk niveau.
Traneudstillingen skal favne sine brugere med både åbenhed og udfordring i sigte. Med udgangspunkt i
samtidens problemstillinger og tematikke ønsker Traneudstillingen at være med til at skabe nærværende debat og refleksion om samtidskunst, der formidles varieret til både børn, unge og voksne.
Arrangementer
I forbindelse med udstillingerne afvikles der forskellige aktiviteter og arrangementer, der
forholder sig til og profilerer den aktuelle udstilling. Gennem artist talks, foredrag, workshops samt film- og videoarrangementer, får publikum mulighed for at gå i dybden med udstillingerne, blandt andet ved at møde kunstnerne og blive introduceret til deres arbejdsmetoder og problemstillinger. Arrangementerne er åbne for alle og henvender sig både til voksne, unge og børn. Alle arrangementer annonceres på genbib.dk, Kulturnaut samt Traneudstillingens facebook-profil.
Historie
Navnet Traneudstillingen stammer fra kunstbiblioteket
Tranegården, der lå på Tranegårdsvej 73 i Hellerup. Fra 1970-1985 dannede Tranegården ramme om en lang række unge eksperimenterende kunstudstillinger fra både ind- og udland. Blandt mange andre har flere af de amerikanske konceptkunstnere fra 60'erne som Sol Lewitt, Bruce Naumann, Keith Sonnier, Dennis Oppenheim og Robert Rauchenberg udstillet på Tranegården.
Det danske kunstnerfællesskab "De Unge Vilde" fik desuden sit gennembrud på Tranegården. Det gjorde de med den legendariske maleriudstilling Kniven på Hovedet (1982), der har indskrevet sig i dansk kunsthistorie, som særlig karakteristisk for periodens postmoderne kunst i Danmark.
I 1985 flyttede kunstbiblioteket Tranegården ind på det nye hovedbibliotek på Ahlmanns Allé 6 i det nye arkitekttegnede udstillingsrum og skiftede ved samme lejlighed navn til Traneudstillingen. Traneudstillingens ønske var at videreføre arven fra Tranegården og fortsætte med at lave unge eksperimenterende kunstudstillinger. Siden 1985 har særligt den danske samtidskunst være i fokus på Traneudstillingen. Anerkendte kunstnere som Per Kirkeby, Nina Steen- Knudsen, Bjørn Nørgaard, Joachim Koester, Per Bak Jensen, Ruth Campau og Katrine Ærtebjerg har alle udstillet på Traneudstillingen.
Kontakt oplysninger
Traneudstillingen
Gentofte Hovedbibliotek
Ahlmanns Allé 6
2900 Hellerup
Tlf: 39 98 58 43
E-mail: Kunstkonsulenten
Åbent: Man.-fre. 10-19, lør.11-16
