Åbningstider
Krop og sanser
Alfons og Mille bytter om
Puslespil i træ med Alfons og Mille. Alfons og Mille bygges op ved hjælp af 3 brikker. Påklædning og ansigtsudtryk kan skiftes og giver mulighedfor at snakke med barnet om hverdagsrytmer og følelser.
Indhold: 1 plade og 18 brikker
Alder: Fra 2 år
Klik for at se om spillet er hjemme og reservere
Ansigtsspil
En dreng og en pige viser hver 16 forskellige ansigtsudtryk. Med lottoplader, lotto-brikker og fotos kan spilles anvendes på flere forskellige måder, både individuelt og i grupper. Formålet med spillet er først og fremmest en bevidstgørelse om ansigtsudtryk, både følelser og bevægelser. Gennem leg og tale hjælpes børnene til at opnå en bedre kontrol med deres ansigts muskler og dermed en bedre artikulation.
Indhold: 4 plader, 32 fotos, 32 brikker, 1 vejledning
Alder: Fra 4 år
Klik for at se om spillet er hjemme og reservere
Din mad - dine tænder
Spillet består bl.a. af 18 brikker med sund og 18 brikker med usund mad. Under spillet skal børnene tage stilling til, om maden på brikken er sund eller usund. Spillet kan anvendes på flere forskellige måder, f.eks. lotto og memory. Formålet er at behandle problematikken "sund - usund mad" for at gøre børn bevidste om madens betydning for deres tænder.
Indhold: 6 plader, 36 brikker, 2 terninger, 1 vejledning
Alder: Fra 3 år
Klik for at se om spillet er hjemme og reservere
Følelsesudtryk
De 143 billedkort viser muntre og alvorlige episoder, som er kendt fra børns hverdag og følelsesliv. Til hver episode vises et eller flere portrætter, som tilsammen udtrykker hele følelsesregistret fra glæde over spænding og sorg til afsky og vrede. Materialet lægger op til en samtale om, hvordan man kan udtrykke sine følelser i både ord og mimik. Det fremmer social kompetence, sætter navne på følelserne, styrker iagttagelsesevnen, og udvider ordforrrådet.
Indhold: 143 billedkort, 1 vejledning
Alder: Fra 5 år
Klik for at se om spillet er hjemme og reservere
Gæt duften
Spillet består af 24 træbrikker, der på bagsiden har påtrykt en duft, som svarer til billedet på forsiden. Brikkerne har 6 temaer: Æble, pære, appelsin, banan, jordbær og kiwi. Vejledningen anviser forskellige måder at bruge spillet på, f.eks. at samle 4 brikker med samme tema som æbler, æbletræ, et helt æble, et overskåret æble. Eller duft-lotto, hvor brikkerne samles ved at spilleren genkender duften. Spillet skærper barnets lugtesans og øver hukommelse, kombinations- og observationsevne.
Indhold: 24 træbrikker, 1 vejledning, 1 stofpose
Alder: Fra 4 år
Klik for at se om spillet er hjemme og reservere
Jeg klæder mig på
Spillet består 4 påklædningsdukker - to drenge og to piger - med en række beklædningsdele til hver. Dukkerne skal klædes på i logisk rækkefølge, og terningen viser, hvilken beklædnigsdel man må tage. Spillet, der har flere variationsmuligheder, fører til samtale om krops- og beklædningsdele, og træner logisk tænkning.
Indhold: 4 plader, 4 påklædningsdukker, 44 dele tøj, 4 terninger, 1 vejledning
Alder: Fra 4 år
Klik for at se om spillet er hjemme og reservere
Mundmotorisk Spil
Spillet viser forskellige mundmotoriske øvelser og kan spilles på flere forskellige måder, der er angivet i vejledningen: Dominospil, Hukommelsesspil, Roulette. Det er velegnet til stimulering af barnets taktil-kinæstetiske sans i forbindelse med den første bogstav/lydindlæring.
Indhold: 28 kort af pap, 1 vejledning
Alder: Fra 3 år
Klik for at se om spillet er hjemme og reservere
Natur i relief
Følespillet er lavet i massivt bøgetræ. De 24 brikker gengiver 12 motiver fra naturen: Træer, planter og dyr. Hvert motiv gengives i en positiv form (ophøjet på træpladen) og en negativ form (nedsænket i træpladen). De to plader passer ind i hinanden. Vejledningen angiver forskellige brugsmuligheder. Spillet fremmer følesansen, skærper iagttagelsesevnen og udvikler sproget.
Indhold: 2x12 brikker, 1 pose, 1 vejledning
Alder: Fra 4 år
Klik for at se om spillet er hjemme og reservere
Pippi bytter om
Puslespil i træ hvor Pippi, Tommy og Annika kan sammensættes med forskelligt tøj og forskellige ansigter. Det indbyder til samtale om tøj og beklædning til forskellige situationer og til snak om følelser.
Indhold: 18 brikker i æske, hvor låget bruges som ramme
Alder: Fra 2 år
Klik for at se om spillet er hjemme og reservere
Rygsprog
Spillet består af kraftige plastickort med illustrationer i klare farver. Opgaven er at modtage sanseindtryk via ryggen, bearbejde dem og efterfølgende forestille sig den figur, der er blevet "tegnet" - at udvikle barnets taktile sans. Formopfattelse og finmotorik styrkes - og derudover kan materialet anvendes som forøvelse til skrivning af bogstaver og tal. Vejledningen anviser forskellige måder at anvende spillet på. Spillet øger evnen til at bearbejde sanseindtryk, styrker iagttagelsesevnen, udvider ordforrådet og fremmer den sproglige og sociale kompetence.
Indhold: 2 x 40 plastickort, 1 vejledning
Alder: Fra 3 år og indskoling
Klik for at se om spillet er hjemme og reservere
Sansedomino: de 5 sanser
Dominobrikkerne i træ med kulørt påtryk skal sammen med sansesymbolterningerne få børnene til at forstå de iagttagelsesmuligheder, man har med de fem sanser. Billederne på de to sanseterninger skal kombineres med billederne på brikkerne, hvilket medfører samtale, træning af iagttagelse, logisk tænkeevne og orientering. Spillet har flere variationsmuligheder.
Indhold: 24 dominobrikker, 2 sansesymbolterninger, 1 vejledning
Alder: Fra 4 år
Klik for at se om spillet er hjemme og reservere
Tandspil
Spillet består af træbrikker, hvor motiverne er sunde og usunde brikker, glade og sure tænder. Det fungerer som en slags memory, hvor barnet skal fortælle, om brikken viser et sundt eller et usundt motiv og belønnes med en glad eller en sur tand. Spillet indbyder til snak om sund og usund kost og hvordan kosten påvirker tænderne.
Indhold: 60 træbrikker og en vejledning
Alder: Fra 4 år
Klik for at se om spillet er hjemme og reservere
The body language
Materialet viser et barn i forskellige kropsstillinger. Opgaven går ud på at forbinde kropsstillingen med en genstand, f.eks. et hoppende barn med en bold. Spillet fungerer som en slags lotto, indbyder desuden til samtale om kroppen og sætter fokus på ord i forbindelse med kroppens bevægelser.
Indhold: 12 plader (pap), 36 plasticbrikker og 1 vejledning
Alder: Fra 4 år
Klik for at se om spillet er hjemme og reservere
