Åbningstider
Traneudstilling - Aggebo & Henriksen: Løvetand/Dadelion
4. august - 1. september 2001
Med udstillingen LØVETAND/DANDELION viser aggebo & henriksen trykte og
vævede tekstiler med udgangspunkt i blomstermotiver.
Blomstermotiver er en klassiske disciplin indenfor tekstiler, og med Løvetand/ Dandelion viser aggebo & henriksen deres bud på en nutidig fortolkning af begrebet.
Udstillingen består af 3 trykte baner, hvidt uldklæde med gråt tryk. Motiverne er skygger af blomster der bliver kastet ind på fladen - mønster, rytmer og striber. Store kompositioner som fortolker rummets proportioner og tilfører det en anden stoflighed. Skyggernes farve er uden kulør.
Kulørerne og den taktile overflade er fastholdt i 3 ryatæpper i uld. Her er det materialets tværsnit og efterbehandling (valkning/ filtning) der danner fladen. Kulørerne er koncentreret og fastholdt i materialet - i et relief.
aggebo & henriksen
Mathilde Aggebo (f. 1962) og Julie Henriksen (f. 1962) har siden 1991 arbejdet sammen i et kunstnerisk fællesskab under titlen aggebo & henriksen.
De er begge uddannet fra Danmarks Designskole 1993, debuterede sammen på Charlottenborgs Forårsudstilling 1995 og har siden udstillet på flere censurerede udstillinger. De har udført flere designopgaver for bl.a. Bodum, Paustian og Kvadrat.
Til Dronningesalen på det Kongelige Bibliotek/ Den Sorte Diamant vandt de i 1997 en konkurrence om at udført 200 m2 scenetæpper, der nu er en del af byggeriets kunstneriske udsmykning.
aggebo & henriksen har modtaget arbejdslegat fra Statens Kunstfond og er senest blevet optaget i Kunstnersamfundet.
