Åbningstider

 Tirs. d. 22.5.2012
kl. 10:00 - 19:00
Tlf.: 39 98 58 00
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 20
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 30
kl. 08:00 - 22:00
Tlf.: 39 98 57 40
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 50
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 65 38 47
Lukket
Tlf.: 39 98 58 20

Traneudstilling - Anders Werdelin: Uhørt

 

Traneudstillingen, som varer fra d. 9/5 til d. 7/6, er åben mandag-fredag 10-19, lørdag-søndag 11-16

 

 

9. maj - 7. juni 2008 på Gentofte Hovedbibliotek

 

Anders Werdelins skulpturelle arbejde er inspireret af hørelsen: fejl-høringer, misforståelser, overhøringer, det delvist hørte. Hørelsens "egen vilje" og forståelsens leg med det hørte er omsat til et visuelt sprog af "mock-ups", med det moderne samfunds fysiske rammer: trafik, bebyggelse og materiel destruktion som omdrejningspunkt.

 

Udgangspunktet for værkerne på Anders Werdelins udstilling 'Uhørt' er kunstnerens subjektive oplevelse af en verden, hvor han ikke hører alt.
Hans skulpturelle arbejde søger at visualisere konstruktionen af identitet i en verden af flertydige tegn.

Samtidigt med at værkerne tager udgangspunkt i kunstnerens omverdensoplevelse, berører de generelle problematikker om konstruktionen af identitet, nemlig misforholdet mellem det talte og det hørte, mellem hensigten med budskabet og modtagelsen af det, og et af kommunikationens grundlæggende problemer: Hvordan udtrykke noget, når modtagelsen er præget af modtagerens forventninger til indholdet? Og hvordan ved vi at vi har forstået et budskab, når vi igen og igen oplever at vi omdanner andres ord og tegn i vores helt egen retning?

Det billede af verden, der her lægges frem til beskuelse, er præget af ambivalens. Med skulpturelle midler prøver Anders Werdelin at åbne sproget, for at møde poesien og det grinagtige i sprogets mangetydighed.


Anders Werdelin (f. 1965) har adskillige udstillinger bag sig, hovedsagelig i Danmark og Frankrig. Han er uddannet på Billedskolen i København og på Ecole Nationale des Beaux-Arts de Dijon, Frankrig.

 

Traneudstillingen vises i Hovedbibliotekets åbningstid fra den 9. maj  frem til den 7. juni. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstillingen er støttet af:

 

Dele af udstillingen er produceret på: