Åbningstider

 Tirs. d. 22.5.2012
kl. 10:00 - 19:00
Tlf.: 39 98 58 00
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 20
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 30
kl. 08:00 - 22:00
Tlf.: 39 98 57 40
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 50
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 65 38 47
Lukket
Tlf.: 39 98 58 20

Traneudstilling - Berty Skuber: Reservoir

 

Traneudstillingen, som varer fra den 2/5 til den 6/6, er åben mandag-fredag 10-19, lørdag 11-16. Lukket søn- og helligdage.

 

 

2. maj - 6. juni 2009 på Gentofte Hovedbibliotek

 

Den italiensk fødte og internationalt kendte kunstner Berty Skuber har udstillet mange steder i Europa og USA, blandt andet på Museet for Samtidskunst i Roskilde. Hendes kunstneriske særpræg giver sig udtryk i form af en slags personlig encyklopædi, hvor hun ved hjælp af æsker, assemblager, objekter, bøger, tegninger, fotografier, collager, video og installationer omsætter sine tanker og sanseindtryk til en form for puls på verdens tilstand lige nu. Hun inddrager ofte sin familie, venner og sit store netværk i indsamlingen af enkle dagligdags genstande til sine projekter - fra reklamer, logoer og labels på vores t-shirts og jeans til frimærker af kendte kvinder og mænd. På Traneudstillingen vil hun installere sine fotos, tegninger og collager i postkortstørrelse med frimærker af kvinder - "ëres". 

 

Berty Skuber skriver om værket RESERVOIR.

"Reservoir" er titlen på et fotografisk værk jeg påbegyndte i 2001 da skrænten neden for mine ateliervinduer - en skrænt som dengang blev markeret af et lille skur og et stort valnøddetræ - blev udpeget som det sted hvor et stort undergrundsreservoir, en del af et vandingssystem, skulle ligge. Opførelsen og jordarbejdet kom til at vare et godt stykke tid, og der sker stadig forandringer på den terrasse som nu dækker reservoiret: Fremkomsten af græs, et drivhus, fortsat nye udgravninger, nye træer, nye blomster, en grøntsagshave, midlertidige stabler af kvas og tømmer, en møllesten.

 

Jeg har taget polaroidfotos af disse ændringer lige siden de begyndte, med temmelig regelmæssige mellemrum til at begynde med, og senere før jeg tog af sted på en rejse og når jeg vendte hjem igen. Optegnelserne registrerer ikke kun ændringer i årstiderne, dagens timer og vejret, men også andre aktiviteter: Genstande dukker op og forsvinder, eller flytter sig fra sted til sted; der er spor af arbejde som er påbegyndt, eller afsluttet eller udsat; der er ændringer som er bestemt af tilfældigheder, andre vidner om beslutsomhed. Værket består af omkring to hundrede fotografier, og er nu afsluttet: Polaroid er ophørt med at producere film og kameraer.

 

 

 

Min interesse for dette stort set usynlige reservoir stammer også fra overvejelser om "reservoirer" i almindelighed. Reservoiret som beholder. Reservoiret som ressource. Reservoiret som reserve. Reservoiret som opbevaringssted. Som depot. Som en måde hvorpå man kan regulere tings eksistens i tiden. Tings tilgængelighed i tiden. Deres nuværende og fremtidige brug. Deres nuværende og fremtidige værdi. Deres nuværende og mulige værdi.

 

TAK til Det Italienske Kulturinstitut, Museet for Samtidskunst og Kunstrådet.

 

Traneudstillingen vises i Hovedbibliotekets åbningstid fra den 2. maj frem til den 6. juni  2008.  Lukket søn- og helligdage.