Åbningstider
Traneudstilling - Gitte Bach: Forglemmigej
17. september - 16. oktober 2005
På Traneudstillingen viser Gitte Bach tegninger og collager.
Modsætninger og sammensætninger er to vigtige bestanddele i Gitte Bachs kunstneriske arbejde. Hun anvender ofte collagen som udtryksform, der giver frihed til at lege med sammensætningen af figurer, der kan komme fra vidt forskellige universer. Gitte Bach er interesseret i de skæve og poetiske fortællinger, der kan opstå når fremmedartede motiver bringes sammen.
Udstillingens ene del er en stor vægcollage opbygget af flere mindre værker. Vægcollagen handler om fascination af nat og mørke. Mørket skjuler, skaber romantik og drager mystisk. Rundt omkring i collagen findes punktvise oplysninger, hvoromkring mørket materialiserer sig som skydeskiver.
Derudover viser Gitte Bach en række værker, der berører temaer som kærlighed, længsel og eventyr.
Tegning og collage i en fortættet fortælling om fascinationen af nat og mørke.
