Åbningstider
Traneudstilling - Kim Asbury: Sheets - Installation
12. januar - 10. februar 2002
Sheet sb flade (fx of water); plade (fx of tin,
of glass, of cotton-wool) ; ark (fx of paper, of stamps) ;
lagen; (poet) sejl; (mar.) skøde, -s pl (også)
for- (el. agter-) ende i robåd; vb lægge lagen på, dække
med lagen; between the -s i seng(en); three -s in the
wind S plakatfuld
Sheet| anchor pligtanker; (fig) redningsplanke. ~ bend
(mar) flagknob ~ glass vinduesglas. - ing lagenlærred. ~
lighting fladelyn. ~ metal tynd metalplade; blik. ~
music (løse) nodeark. ~ pile spunspæl. ~ piling spunsvæg.
Kim Asbury har gennem flere installationer arbejdet med en tematik, der knytter sig til afstanden mellem den pragmatiske hverdag og ønsket om, og muligheden for en anden og større "virkelighed", idealitet.
Installationen "Sheets" er et forsøg på at visualisere disse overvejelser gennem maleriets /billedets forhold til verden, til afstanden mellem billedet og det afbillede. "Sheets" bliver derfor en metafor for en måde at anskue verden på. Sheets er fladen, hvorpå vi indskriver vores verden i tiden og rummet. Det skabte landskab af sheets repræsenterer sammen med biblioteket det klassiske ideal, tanken om det mulige ideal.
Kim Asbury (f. 1960) blev i 1996 medstifter af udstillingsstedet North og han har siden udstillet og været kurator på væsentlige udstillinger der. I 1999 viste han i samarbejde med Kerstin Bergendal i North udstillingen " Overlapninger", som blev præmieret af Statens Kunstfond.
Sommeren 2001 deltog han i udstillingen "Every colour you are" i Basecamp, Lejre.
