Åbningstider

 Tirs. d. 22.5.2012
kl. 10:00 - 19:00
Tlf.: 39 98 58 00
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 20
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 30
kl. 08:00 - 22:00
Tlf.: 39 98 57 40
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 50
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 65 38 47
Lukket
Tlf.: 39 98 58 20

Traneudstilling - Mikkel Olaf Eskildsen: Dråbernes år

 

15. januar - 13. februar 2005

 

 

Skulptur og tegninger

 

 

Mikkel Olaf Eskildsen udstiller i perioden 15. januar til 13. februar tegninger og en stor hængende skulptur.

 

Skulpturen er skabt af flaskebunde og viser sig som klare afgrænsede farvefelter. Bundene er samlet og fæstnet til jernstænger og danner et gentagelsesmønster, med variationer. Skulpturen kan minde om en mellemting mellem aflange gennemsigtige blade, dråber og insektpupper.

 

Flaskerne er fundne objekter og velkendte. Skulpturen udtrykker på mange måder det, som har med flaskers funktion at gøre - at de har cirkuleret i samfundet og været beholdere for en oprindelig væske. På nogle flasker findes der aftryk som tal, strukturer og emblemer, der er med til skabe identifikation og fremhæve deres fortælling om tid. Skulpturen er også et vindue, som er rettet mod tegningerne.

 

 

Men tegningerne, der udgør en anden del af udstillingen, refererer derimod ikke til noget virkeligt, men til et indre forløb, som handler om tiden som en følt og flygtig proces. Tegningerne vedrører således den svævende, flydende og faldende indre verden, hvor drømme, visioner og erindringer agerer i et uforudsigeligt samspil.

 

Mikkel Olaf Eskildsen arbejder således med det konkrete i skulpturen om med et flygtigt flydende princip i forhold tegningerne. Det er de overgange mellem oplevelsen af tid i indre forstand og den ydre verdens objektivitet, som interesserer ham. Det handler om hvordan vi betragter og hvordan vi interagerer med verden i en bevægelig årsags-sammenhæng. Dråbernes år er en titel, der således står for oplevelsen af tiden som et indre kvalitativt forløb.

 

Udstillingen handler også om, at både det suggestive ved tegningerne og det håndgribelige ved skulpturen samler sig i en æstetisk forbindelse.

 

 

Skulpturens samlede mål er 2.50 m. x. 3.50 m. Tegningerne, som er vandfarve og tusch på papir, har målene 107 x 78 cm. ir.

 

Mikkel Olaf Eskildsen (f. 1965) er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi.

I 2004 udstillede han i Århus Kunstbygning "Cirkuleringer", Appendiks København "Empty Cinema and open Narratives" samt kunst-lejren på Tippen, Købehavn "Smoke on the Water".