17. november - 30. december 2001

"Gagadigung! Gagadigung! Hvad er det for en lyd?, spurgte jeg, da jeg opsøgte skildpadderne i Trope Zoo. 'Nå, det er bare skildpadderne, der kopulerer, det gør de hele tiden; heldigvis bliver de ikke gravide, for så kunne vi ikke være her for skildpadder', svarede dyrepasseren. Med en banan som lokkemad fik vi den store røde skov skildpadde til at gå henover min medbragte kobberplade med blødgrund ( fedt, voks og petroleum), samtidigt med, at jeg spurgte den: 'Har du noget at fortælle os mennesker her på jorden?' I stilhed iagttog vi dens vandring henover kobberpladen og så, at dens kløer lavede noget, der minder om sirlige kinesiske skrifttegn.

I min søgen efter nogen, der kan tyde skildpaddeskrift, er jeg stødt på bogen Tecknens rike af den svensk forfatter Cecilia Lindqvist. Hun skriver, at de første videnskabelige udgravninger i Kina kom i gang i Xiaotun 1928. Her fandt man en rigdom af knogler og skildpaddeskjolde, som man kalder orakelknogler. De blev anvendt, når kongen ville spørge sine afdøde forfædre om råd, f.eks. om felttog, jagtekspeditioner, sygdom, drømme, fødsel og død.

En spåmand polerede det tomme skildpaddeskjold nederste, flade del og borede en række fordybninger i det. Så kaldte han med høj røst kongens spørgsmål til forfædrene og sænkede samtidigt en glødende bronzestav ned i fordybningen. Af varmen sprang skjoldet med en klar og skarp lyd - skildpadden "talte", sagde man. Både svar og spørgsmål ridsede man med skrifttegn ind i skildpaddeskjoldet og nogle gange også om spådommen var gået i opfyldelse eller ikke; derefter arkiverede man skjoldet i knogle og skildpaddeskjolds-biblioteket. Nutidens skrifttegn ligner orakel skriftegnene så meget, at man af de i alt 4.500 forskellige tegn kan forstå halvdelen af dem i dag, selvom de er omkring 5.500 år gamle.

Det er koldnålens rids ned i kobberpladen, der fik mig til at opsøge den store røde skov- skildpadde. Historien er uendelig. Selveste tilværelsens inderste skildpadde findes i alle fødte og ufødte mennesker, uanset om den stikker sit hoved frem eller ej.

Og nu hænger der malerier på udstillingen af vores tid i den mørke hule, og i glas og ramme den grafiske suite af ' tilværelsens inderste skildpadde'. " Pernille Kløvedal Helweg.