Åbningstider

 Tirs. d. 22.5.2012
kl. 10:00 - 19:00
Tlf.: 39 98 58 00
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 20
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 30
kl. 08:00 - 22:00
Tlf.: 39 98 57 40
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 50
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 65 38 47
Lukket
Tlf.: 39 98 58 20

Traneudstilling - Søren Koefoed: Dragehovedet

 

10. august - 7. september 2002

 

 

Inspireret af middelalderens forestillingsverden og formsprog viser billedhuggeren Søren Koefoed skulpturen Dragehovedet - et angreb fra en anden dimension.

 

 

Søren Koefoed fortæller om skulpturen, at den forestiller Dragen fra Johannes Åbenbaring, som den kan ses i et maleri af Pieter Brueghel d.æ. Arbejdet med Dragehovedet skal ses som fremstillingen af det ondes angreb på livet, og hvordan lignende angreb pludselig kan slå ned.

 

Hvordan der midt i idyllen, på en strand om sommeren med legende børn og voksne, kan åbne sig et hul i himmelen, der får ødelæggelsen til at springe frem.

 

Skulpturen på Traneudstillingen viser kun den forreste del af Dragen, nemlig dens syv hoveder med ti horn. Ophængt fra loftet, midt i det fredfyldte og harmoniske rum, fortæller den historien om, hvordan Dragen angriber gennem en passage i rummet fra en anden dimension, fra et af mange paralleluniverser, og hvor den netop har presset sit hoved gennem hullet. Et hul der altså er opstået midt i rummet.

 

Et angreb på lykken og livet, som kan ske hvor som helst og når som helst, siger Søren Koefoed og fortsætter: 

- Jeg søger at gøre min skulptur både skøn, uhyggelig og tankevækkende. Selve formen har som forbillede figurerne på bl.a. de gotiske kirkers ydermure og andre kulturers fremstillinger af dæmoner. De mange halses bevægelser skaber en stærkt ekspressiv skulptur, en skulptur der bemægtiger sig rummet med sin voldsomhed og som giver en følelse af uro og vold.

Formsproget er klassisk figurativt, et sprog jeg er kommet frem til gennem det rent abstrakte, og som jeg ser det bedst egnede til mit formål - at skildre mennesket og dets vilkår.

 

Skulpturen er udført i gips og måler 250 x 250 x 250 cm.

 

Søren Koefoed (f. 1966) har bl.a. tidligere udstillet i Tegners Museum, Dronningemølle 1998, Æglageret, Holbæk og Kapellet, Assistens kirkegård, København, 1999. Cobrarummet ved Sophienholm, 2000.