Åbningstider

 Ons. d. 23.5.2012
kl. 10:00 - 19:00
Tlf.: 39 98 58 00
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 20
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 30
kl. 08:00 - 22:00
Tlf.: 39 98 57 40
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 50
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 65 38 47
Lukket
Tlf.: 39 98 58 20

Traneudstilling - Tina Maria Nielsen: Skulptur

 

13. oktober - 11. november 2001

 

 

 

 

Break a Leg er titlen på en af skulpturerne. Værket består af en hængende trapez- lignende form forbundet med en drejet figur, der er placeret på gulvet. Begge elementer er støbt i sort voks.

 

Oversat betyder titlen Knæk og Bræk, og den henviser til den lykønskning man giver f.eks. en skuespiller inden denne går på scenen. Absurditeten i lykønskningen fordrer en form for overtro - hybris. Held og uheld er ustabile faktorer og svære at styre. At forene sig med tilfældet som en dynamisk faktor - at være ydmyg, vente og lade værket svare igen.

 

Naked hedder et andet værk, som består af en skitselignende konstruktion af svejsede stålstænger og et håndtag støbt i rød voks. En løs struktur, der koblet med et objekt udforsker forholdet mellem det to-dimensionelle og det tre-dimensionelle.

 

Tina Maria Nielsen arbejder med skulpturen i feltet mellem krop, genstand og arkitektur. Materiale, form og titel opstiller hun som komponenter, der på lige fod indgår i en skulpturel sammenhæng. Tina Maria Nielsen er optaget af skulpturens evne til at sammenbinde det abstrakte og det sanselige, og dens evne til at pege på de vilkår, som vi selv - som kroppe - lever under i en uafbrudt rumlig funktion med omgivelserne. Hun trækker en forbindelse mellem det tænkelige og det sanselige. Det genkendelige og fremmede. Mellem erindring og form.

 

Tina Maria Nielsen (f. 1964) er uddannet på Det Kgl. Danske Kunstakademi. Hun var medarrangør af udstillings- og bogprojekterne Layer 1 i 1996 og Layer 2 i 2000 på forskellige adresser i København. Blandt udstillinger kan nævnes Cover Up, Overgaden, Kulturministeriets udstillingshus for nutidig kunst 1998, Foto/Realiteter, Biennale Syd, Kristiansand 1998, Efterårsudstillingen, Charlottenborg 1997, PROMS lll, Kunsthallen, Brandts Klædefabrik 1996, Forårsudstillingen, Charlottenborg 1996. Medlem af Kunstnersamfundet.