Åbningstider
Bibliotekernes Juraport
Hvad indebærer et faderskab?
Er arven rigtigt fordelt?
Hvordan foretager man forældrekøb?
Kan jeg få fri proces?
Hverdagens juridiske problemer er mange og ikke altid lige til at løse selv. Men vil du forsøge selv eller vil du sætte dig ind i regler og love, inden du går til en advokat, har du helt sikkert brug for hjælp. Den kan du nemlig få på Bibliotekernes JURAPORT - din guide til juridiske resurser på nettet og i biblioteket.
JURAPORT?
Er en slags netbibliotek, hvor du kan finde svar på de fleste af hverdagens juridiske spørgsmål - enten på nettet eller i jurabøger, som du kan låne på biblioteket. Det er bibliotekarer med særligt kendskab til jura, der løbende udvælger de relevante steder.
Udvalget af emner samt indholdet af artiklerne bliver løbende opdateret og udvidet.
Emnerne
Finder du via:
Emneoversigten eller rullemenuen.
Emneoversigten består af 8 emneblokke, hver med relaterede underemner.
Fra Rullemenuen kan du køre til emnerne alfabetisk.
Og endelig kan du skrive dit emneord i Søgeboksen.
Hvis du f.eks. vil du vide noget om Arv, så vælger du emneoverskriften Familie og børn eller ruller ned til Arv eller skriver ordet i søgeboksen. Så får du en faktaside, som er opbygget således:
• Love og regler i bearbejdet form
Hvor "elektroniske pjecer" og andre former for populariseret juridisk information, udarbejdet af ministerier, styrelser, råd og nævn, organisationer, advokatfirmaer etc. er samlet.
• Selvbetjening
Er en direkte vej til de mest relevante selvbetjeningsløsninger på nettet, altså steder hvor du nemt kan betjene dig selv, f.eks. hente og udskrive blanketter.
• Lovtekster og regler
Viser dig hen til de egentlige lovtekster, der knytter sig til det "juridiske emne". I de fleste tilfælde er det til Retsinformation - den offentlige lovdatabase.
• Lån på biblioteket
Hvor du finder et udvalg af bøger omhandlende det juridiske emne. De kan lånes på dit bibliotek eller via Bibliotek.dk.
• Netværk
Oplyser om foreninger og organisationer, der kunne være interessante i forbindelse med det juridiske emne.
Skulle du være på udkig efter en bestemt Dom eller en Lovsamling om et bestemt emne, f.eks. en skattedom, er der på siden et udvalg af domme på nettet og på biblioteket.
Har du brug for hjælp til søgninger, fremfinding af bøger m.m., spørg din lokale bibliotekar. God tur ud i den juridiske verden!
Se mere på www.bibliotekernesjuraport.dk
Se flere steder på nettet på Bibliotekernes Netguide www.bibliotekernesnetguide.dk
