Åbningstider

 Ons. d. 23.5.2012
kl. 10:00 - 19:00
Tlf.: 39 98 58 00
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 20
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 30
kl. 08:00 - 22:00
Tlf.: 39 98 57 40
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 50
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 65 38 47
Lukket
Tlf.: 39 98 58 20

Kender du symptomerne på en blodprop i hjernen?

 

 

 Nej vel?

Det gjorde vi heller ikke her på redaktionen. Så da vi hørte om kampagnen Hjernesagen og Hjerteforeningen lancerede i januar måned i år, valgte vi at støtte op om det ved at sætte fokus på blodpropper i hjernen her på siden.

 

  

Kend faresignalerne og red hjernen

 

Hver 7. dansker vil på et tidspunkt i livet blive ramt af en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Med den nyeste teknologi kan mange af disse hjerner og liv reddes, hvis man kommer under behandling indenfor de første 3 timer. Læs her om symptomerne og vær beredt, hvis det sker for dig eller et menneske i din nærhed.

 

6 vigtige symptomer på en blodprop i hjernen:

 

  • Pludseligt opståede føleforstyrrelser eller direkte lammelse i arme og ben
  • Hængende mundvig
  • Problemer med at danne sætninger og afkode og forstå tale
  • Tab eller delvist tab af synet
  • Synkebesvær
  • balanceproblemer

Får du, eller ser du nogen, med ovenstående symptomer,

 skal du straks ringe 1-1-2!

 

Facts:

En folkesygsom og den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark

  • Apopleksi er fællesbetegnelsen for en blodprop eller en blødning i hjernen.
  • Apopleksi er en af vor tids helt store livsstilssygdomme, som hvert år rammer
  • omkring 15.500 danskere. I langt de fleste tilfælde er der tale om en blodprop i hjernen.
  • Cirka 4.700 dør af sygdommen hvert år, hvilket gør den til den tredjehyppigste dødsårsag i Danmark.

 

Behandling

Hurtig behandling indenfor 3 timer med blodpropopløsende medicin - trombolyse - er en effektiv behandling, som medfører mindre invaliditet blandt patienter med blodprop i hjernen. Derfor er det enormt vigtigt at man ringer 1-1-2 ved bare den mindste mistanke til en blodprop i hjernen. Hvert minut er kostbart så tøv aldrig med at ringe!

 

På sygehuset vil man undersøge, om der er risiko for en ny blodprop og indlede en forebyggende behandling, som nedsætter blodets evne til at danne blodpropper.

Der vil blive lavet en ultralydsundersøgelse af blodkarrene på halsen for at se, om der sidder en forsnævring, hvorfra der kan dannes nye blodpropper. En sådan forsnævring kan fjernes ved en operation.

 

 

Forebyggelse:

Sund kost og en sund livsstil er det der skal til for at undgå blodpropper. Dyrk motion hver dag, undgå rygning og drik alkohol med måde. Hold øje med dit blodtryk, da for højt blodtryk er én af de helt store syndere i forbindelse med blodpropper. Hold igen med saltet i maden og tjek dine færdigvarer for saltindhold. Der gemmer sig en masse salt i pålæg, lightprodukter og færdigvarer i det hele taget. Styr uden om det mættede fedt fra animalske fødevarer og hold dig til sunde olier og fjerkræ og fisk. 

Læs mere om den sunde livsstil i temaet fra januar her.

 

 

 

Links til tests og mere information om apopleksi - blodprop i hjernen:

 

Hjernesagens hjemmeside : www.hjernesagen.dk

 

Hjerteforeningens hjemmesdie: www.hjerteforeningen.dk

 

Prøv en TEST!

Test din viden om apopleksi her

 

 

Trombolyse ved apopleksi - Læs mere om den behandling der kan redde liv og førlighed

http://www.hjernesagen.dk/baggrundsviden/om-apopleksi/trombolyse-ved-apopleksi

 

Fakta om apopleksi og forebyggelse: http://www.hjernesagen.dk/baggrundsviden/om-apopleksi/fakta-om-apopleksi-og-forebyggelse-heraf

 

Ugeskrift for lægers temanummer om Apopleksi: http://www.ugeskriftforlaeger.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER/TIDLIGERE_NUMRE/2007/UFL_EKCMA_2007_40

 

Bøger om emnet:

 

Huainigg, Franz-Joseph (Billedbog)
Fars hjerte er ude af takt / tekst: Franz-Joseph Huainigg ; med illustrationer af Verena Ballhaus ; dansk oversættelse: Peter H. Petersen. - 1. oplag. - [Risskov] : Klematis, 2008. - [28] sider : alle ill. i farver ; 30 cm.

 

Originaltitel: Papas Herz ist aus dem Takt
Billedbog. Jakobs far får en blodprop i hjertet og pludselig bliver alt anderledes. Alt er meget mere alvorligt, og far griner ikke rigtig mere. Jakob gør sit bedste for at opmuntre far, så han kan få sin "gamle" far tilbage. Vil det lykkes for Jakob?
Originaludgave: 2008.
Fra 5 år.

 

 

Borre, Sidse
Jamen, det er jo - øh, siger far / Sidse Borre. - 1. udgave, 1. oplag. - Herning : Special-pædagogisk forlag, 2008. - 47 sider.

 

Søren og Annes far får en blodprop i hjernen. Han får svært ved at tale, læse og skrive og svært ved at gå. Det påvirker hele familien. Men sammen og med hjælp fra professionelle fra hospitalet får de en hverdag til at fungere, da faren igen kommer hjem.
Orignaludgave: 2008.
Let at læse.
Fra 10 år.

 

99.4

Sporon-Fiedler, Vibeke
Hvis bare jeg ku' fortælle / af Vibeke Sporon-Fiedler ; redaktion: Helene Lund Sylvestersen ; fotos: Charlotte Lønnberg ... [et al.] ; tegninger: Jens Schou. - 1. oplag. - Århus : Turbine, 2007. - 157 sider : ill.

Vibeke Sporon-Fiedler (f. 1951) blev som 47-årig ramt af en blodprop i hjernen som betød at hun mistede evnen til at tale, læse og skrive og at hun blev lam i højre side af kroppen. Hun fortæller om de 9 år der er gået.

 

61.641
Et nyt liv efter en blodprop i hjernen [film (dvd)] / manus & instruktion Stine Korst. - [Kbh.] : Venus Film, 2007. - 1 dvd-video (43 min.) + 1 hæfte.

Produceret for Videnscenter for Hjerneskade.

 

61.641
Når verden vælter : 26 unge om angsten for fremtiden, når far eller mor bliver hjerneskadet / [interviewere] Jytte Jensen, Dorte Schmidt & Birthe K. Nielsen. - [Højbjerg] : Hovedland, 2004. - 199 sider : ill.

Interviews med unge mennesker, der beretter om livet efter at deres far eller mor er blevet ramt af en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning - såkaldt apopleksi.
Fra 14 år.
Med litteraturhenvisninger og internetadresser.

 

De burde måske være under opsyn? : 32 noveller / skrevet af Bente Sørensen ... [et al.] ; redigeret af Inger Juhler og Bente Sørensen. - [Vordingborg] : Attika, 2002. - 178 sider.

Noveller skrevet af fem mennesker, som har til fælles, at de blev ramt af apopleksi midtvejs i livet. Galgenhumoristisk og usentimentalt fortæller de om deres oplevelser og erfaringer med sygdommen.
På titelsiden: Fem mennesker, der er ramt af blodpropper i hjernen eller hjerneblødninger.
Originaludgave: 2002.

: Da det indetræffer - og tiden efter (Vagtlægen ; Da det skete ; Søndage ; Tanker fra en kørestol) ; Umiddelbart efter - og senere (Hvad behager ; En latrinær oplevelse ; To græshopper ; Et ærindeproblem ; Tanker fra en hjerneskadet ; Det er let ; Tavshedens afmagt) ; Behandlersystemet (Det må du altså ikke ; Rundvisning? ; Cykeltur i det grønne ; Han hedder da Olsen ; Sagsbehandleren) ; Seks mennesker mødes (Seks mennesker ; Københavnerturen ; Interview ; Fire år senere) ; Omgivelserne (Den pokkers motorik ; De burde måske være under opsyn? ; Du skal ikke tro, at du er noget ; Patientforening ; Rene ord for pengene) ; Parforholdet/kærlighedslivet (Et umage par ; Lad mig tale færdigt ; Det er dejligt - men til tider besværligt ; Vinterferien ; Gemt væk) ; Familien (Sikken en velkomst ; Min datter).

 

99.4
Anders Leif

Min blodprop var en oplevelse - ikke en ulykke / Anders Leif. - Mørke : Alant, 1999. - 144 sider.

Forfatterens (f.1937) erfaringer med livet efter en blodprop i hjernen.

 

Rømer, Lykke
Halvhjerne? / af Lykke Rømer. - Hvidovre : HjerneSagen, [1997]. - 176 sider.

Le er en ung kvinde, som rammes af en blodprop i hjernen efter sit andet barns fødsel. Romanen skildrer hendes kamp mod apopleksien, hendes usikkerhed og depression, men også hendes stædighed og livsvilje.
Originaludgave: 1997.

 

61.38
Haut, Inger Marie

Gode råd om kroppens og kostens fedtstoffer : ved blodbanens sygdomme (åreforkalkning, kolesterolaflejring, forhøjet blodtryk, blodpropper), hormonændringer (pubertet, menstruation, overgangsalder, alderdom), fedme, gigt, træthed / [af] Inger Marie Haut ; [illustrationer: Jesper Deleuran]. - Vedbæk : Vitafakta ; Kbh. : eksp. Fællesekspeditionen, cop. 1979. - 144 sider : ill. ; 22 cm. - (Fedtstoffer - en betingelse for kroppens sundhed ; bind 2).

61.641
Rundt om apopleksi / redaktion: Tom Skyhøj Olsen og Grete Eggert Hansen. - Hvidovre : Hjernesagen, 2000. - 27 sider : ill. ; 30 cm.

Kolumnetitel: Børn & apopleksi.
Særudgave af tidsskriftet: Hjernesagen.
Med litteraturhenvisninger.

 

61.641
Lille (opslags)bog om apopleksi / redaktion: Grete Eggert Hansen ; sproglig bearbejdning: Dorte Schmidt. - Hvidovre : HjerneSagen, 2000. - 64 sider

 

61.641
Orientering om blodprop og blødning i hjernen : apopleksi / med hjælp fra ... Birgitte Tjørnebjerg ; redaktion: Lise Beha Erichsen. - 6. oplag. - Hvidovre : Hjernesagen, 2005. - 25 sider.

61.6018
Ældre & stofskiftesygdomme, apopleksi, afasi & knogleskørhed. - Kbh. : ÆldreForum, 1999. - 52 sider : ill. i farver.

Med henvisninger til Internetadresser, litteratur og av-materialer.

 

Søg efter bøgerne her