Åbningstider

 Ons. d. 23.5.2012
kl. 10:00 - 19:00
Tlf.: 39 98 58 00
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 20
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 30
kl. 08:00 - 22:00
Tlf.: 39 98 57 40
kl. 10:00 - 18:00
Tlf.: 39 98 57 50
kl. 11:00 - 18:00
Tlf.: 39 65 38 47
Lukket
Tlf.: 39 98 58 20

Sprogkurser på Nettet

 

 

 

Se alle sporgkurser på Gentofte Bibliotekerne for voksne.

 

Se alle sporgkurser på Gentofte Bibliotekerne for børn.

 

 

 

Ud over de sprogkurser du kan låne på biblioteket, kan du også prøve nogle af de sprogkurser, der er tilgængelige på Internettet.

 

 

 

Søgemaskiner

 

Søgning på sprogkurser i en søgemaskine giver rigtig mange hits. Det kan derfor være en god ide at afgrænse sin søgning til f.eks. "Free … online courses". Det sorterer i nogen grad ordbøger, sprogskoler og forlag fra.

 

 


Emneguider

 

 

 

 

Bibliotekernes Netguide

Har flere rigtig gode sprogkurser og er overkommelig at bruge. Der er en del ordbøger og generelle links om sprogforskning, institutioner og kultur, som man må bladre forbi. Der er især gode kurser i fjernere sprog,

 

 

 

 

 

Bibliotekscenter for integration

På hjemmesiden kan man finde henvisninger til danskkurser og materialer til danskundervisning generelt. Andre netguider har kun danskkurser i beskedent omfang, så det er en god ide at bruge Indvandrerbiblioteket, som både er mere opsøgende og mere opdateret når det gælder dansk som fremmedsprog. Online danskkurser kan også ses på FINFO's hjemmeside.

 

 

 

 

Librarians Internet Index

 

Hjemmeside udarbejdet af en række amerikanske folkebiblioteker. Der er gode noter og gode, informative underkategorier under de enkelte sprog, bl.a. er der under engelsk sprog en kategori der hedder "Word Games & Puns"! Sprogkurser står under kategorien: Arts & Humanities - sammen med ordbøger og generelle links om sproglige emner.

 

 

 

 

  

 

The Internet Public Library

Gode links til sprogkurser på udvalgte sprog. Korte forklarende noter. Sprog skal findes under kategorien: Arts & Humanities. Hjemmesiden er udarbejdet af amerikanske informationsspecialister med University of Michigan som hovedansvarlig.

  

 

 

 

 

 

Deutsche Internetbibliothek

Fortrinsvis tysksprogede links. Mange af sprogkurserne er betalingskurser, men der er også gratis kurser. Der er ikke mange tyskkurser eller kurser med tysk udgangssprog i de andre Netguider.

Hjemmesiden er et fællesprojekt udarbejdet af de tyske folke- og forskningsbiblioteker.

  

 

 

 

  

About.com

Stor amerikansk hjemmeside/netguide. Den vedligeholdes af en hærskare af navngivne specialister.

Indholdet er en lidt pudsig blanding af undervisning, gode råd om livsstil og gør-det-selv temaer og aktuel information. Der er sprogkurser på hovedsprogene, som indtil et vist niveau ligger frit tilgængelige og ellers kræver indmelding. Siden er rodet og fuld af reklamer, men med lidt tålmodighed kan man finde masser af stof. Sprogkurserne skal findes under: education.

Grundlagt i 1996. Ejes nu af The New York Times Company

 

 

 

 

 

 

Google.com

Google går - ligesom andre store netguider, f.eks. Gigablast - ind på Open Directory Projects emneguide. Sprogkurser skal findes under: science  social sciences  linguistics  languages  natural. Så der skal mange klik til. Der henvises til beslægtede kategorier, f.eks. undervisning, sprogskoler og ordbøger. Størrelsen gør at den er god at gå på opdagelse i.

 

 

 

 

Yahoo.com

Ordet languages figurerer ikke i Yahoos Directory, men skriver man ordet i søgefeltet, får man dels en forside med gode generelle links og dels en overskuelig alfabetisk liste over alverdens sprog med henvisning til en del sprogkurser.

  

 

 


Portaler

 

 

 

Lingu@net Europa

 

"Lingu@net Europa er et flersproget, online ressourcecenter hvor man kan lære fremmedsprog. Det informerer om og linker til gode on-line ressourcer fra hele verden, som kan bruges til undervisning i og læring af moderne fremmedsprog" (citat fra hjemmesiden).

Udgives af et konsortium af 24 europæiske organisationer med støtte af EU Kommissionens Sokratesprogram.

 

 

 

 

 

Word2Word Language Resources

Internetportal, der blandt andet indeholder en oversigt over "Free language courses". I praksis er der tale om en blanding af gratis kurser og betalingskurser.

Word2word figurerer langt fremme i mange søgemaskiner og emneguider, og den udmærker sig især ved at man meget hurtigt får et godt overblik over muligheder inden for et bestemt sprog.

Der er oplagte sprogkurser, som ikke er medtaget.

Udgiver: Word2Word Language Ressources.

 

 

 

 

 

iLoveLanguages

Portal, der indeholder ca. 2400 håndplukkede links om sprog i bred forstand. Ikke så mange egentlige sprogkurser. Gode noter, der bl.a. gør opmærksom på, hvilke kurser der er betalingskurser.

Udgiver: Tyler Chambers.

 

 

 

 

 

WannaLearn.com

Udvalg af online undervisningsprogrammer inden for mange emner. Kategorien "World Languages" indeholder links til ordbøger, grammatikker og sprogkurser til de mest brugte sprog. Der er lagt vægt på gratis kurser, men en del kurser tilbyder kun gratis prøvelektioner. Pointsystem.

Udgiverne bag guiden er universitetsfolk og professionelle undervisere.

 

 

 

 

 

 

 

 

Luanges-on-the-web

Links til omkring 400 forskellige sprog med korte indholdsnoter. Udvalget af links om de enkelte lande/sprog virker noget tilfældigt, og det er svært at se, hvem siden egentlig henvender sig til. Parallelle tekster/tekstuddrag på alverdens sprog. Alt i alt er omfanget mere imponerende end indholdet.

Udgivere: Crystal Jones og Robert Behar Casiraghi.

 

 

 

 

 

 

StudyLanguages.org 

 

Sprogskoler i England, Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. Hjemmesiden er overskuelig og uden overflødige reklamer. Der henvises til enkelte gratis online kurser, men grundlæggende henvender siden sig til personer, der leder efter sprogskoler i udlandet.

 

 

 

 

 

 

 

World Wide Learn

Stor kommerciel hjemmeside, der tilbyder online undervisning i mange emner og på mange niveauer. Sprogkurserne er hovedsageligt betalingskurser. Enkelte gratis kurser og en del gratis prøvelektioner.

 

 

 

 

  

 


Udvalg af sprogkurser

  

 

 

Netdansk

"NetDansk er et danskkursus rettet mod unge studerende eller andre, som er på vej til at studere i Danmark."…"Webudgaven af NetDansk er beregnet til selvstudium" (citater fra hjemmesiden).

Udgives af Handelshøjskolen i Århus under Lingua Projektet.

 

 

 

 

 

BBC Learning English

Engelskkurset består af moduler med forskellige temaer, og vil man fortsætte ud over det egentlig kursusmateriale, er det oplagt at bruge det kæmpestore nyhedsstof, der er BBC's hovedindhold. Der er mange spændende faciliteter som opgaver, små film, lytteøvelser, quizzer m.m.

De øvrige hovedsprog ligger på en anden side (se nedenfor).

 

 

 

 

 

 

 

BBC Languages

BBC's sprogkurser på andre sprog opererer med forskellige niveauer. Sprogkurserne på fransk, spansk, tysk og italiensk har både et begynderniveau og et mellemniveau, mens kurserne på portugisisk, græsk og kinesisk er parlørkurser. Der er tydelige udtaleeksempler og små billedsekvenser, der gør stoffet levende, og der er mulighed for at arbejde med tekster, gloser og grammatik. Som et kuriosum har BBC languages en oversigt over de 8-10 vigtigste sætninger på 37 sprog.

 

 

 

 

 

 

 

English Online

 

Stor hjemmeside, der tilbyder engelsk-kurser på tre niveauer, en afdeling med spil og en afdeling med litteraturhenvisninger. Målgruppen er udlændinge generelt, selv om tekst og billeder ved første øjekast signalerer børn og unge.

Udgiver: Biscuit Software ltd.

 

 

 

 

 

 

Learn German Online

Tyskkursus med hjemsted i Wien. Traditionelt opbygget med eksempler, grammatik og øvelser for begyndere (10 lektioner) og viderekomne (24 lektioner). Der er gode muligheder for at teste sine tyskkundskaber, men ingen lyd. Kurset er gratis, men kræver registrering hvis man skal have adgang til alle lektioner. Pænt og enkelt, bortset fra nogle reklamer.

Udgiver: Aktilingua Academy, Wien, der også tilbyder betalingskurser.

 

 

 

 

 

 

 

Passwort-Deutsch

Passwort-Deutsch er et traditionelt sprogkursus med grundbog, øvebog og cd'er. Online-udgaven er delt op i en elevdel og en lærerdel. Elevdelen består af 30 lektioner, der hver især består af et antal eksempler og små øvelser. Grammatik og ordforklaringer er indarbejdet i eksempler og billeder.

Udgiver: Klett Edition Deutsch, Stuttgart.

 

 

 

 

 

Fast and Friendly French for Fun

Franskkursus udarbejdet af tre amerikanske studerende som et led i it-firmaet Oracles ThinkQuest, et forum for it-læring specielt henvendt til studerende. Kurset er kortfattet og for begyndere. Det består af 9 lektioner med tekster og grammatik, en quizz-afdeling og en lille oversigt over Frankrig og fransk kultur. Lettilgængeligt og med gode forklaringer på engelsk.

 

 

 

 

 

 

 

Oggi E Domani

Italiensk begynderkursus. Kurset er et eksempel på et sprogkursus, der både er meget overskueligt og alligevel gennemarbejdet - og så er det morsomt. De 20 lektioner indeholder tekster, masser af opgaver og gode grammatiske forklaringer - på engelsk. Internettets muligheder udnyttes fint, men enkelte funktioner virker ikke, og kurset ser desværre ikke ud til at være opdateret siden 2004.

Udgiver: Fabio Girelli-Carasi, professor i moderne sprog ved Brooklyn College.

 

 

 

 

 

Learn Spanish

Learn Spanish er ikke et gratis kursus, men de indledende gratis lektioner giver en solid basisviden og en god fornemmelse for kursets muligheder. Hvis man vælger at fortsætte, kan man købe 15 cd'er og kombinere dem med forskellige typer af abonnement. Instruktionerne på engelsk er tydelige og kurset er generelt meget overskueligt. Et tiltalende træk er den grundige information om muligheder og priser.

Udgiver: Spanish Learning Ressources, Anchora.

 

 

 

 

 

Filoglossia Web version - Learning Greek as a foreign language

Græsk parlørkursus, som bygger på de to første af i alt 4 cd'er. Kurset er overskueligt og nemt at bruge. Eneste anke er en mørk baggrundsfarve, der ikke fremmer læsbarheden. Består af en række grundlæggende lektioner med tilhørende øvelser og lytteeksempler. Da man normalt ikke har et tastatur med græske bogstaver til sin rådighed, må man klare udfyldningsopgaver ved at printe opgaverne ud og udfylde dem i hånden. Dette gælder andre kurser med ikke-latinske alfabeter. Til gengæld får man indøvet bogstaverne.

 

 

 

 

 

 

Kom loss på svenska

Kursus i elementært svensk beregnet for udvekslingsstudenter ved Stockholms Universitet. Kurset kan bruges af alle, hvis man abstraherer fra studentermiljøet i teksterne. Gode, enkle forklaringer på engelsk. Kurset er traditionelt med små dialoger, udtaleeksempler, lidt længere tekster og grammatik. Det fungerer fint - trods det lidt ufærdige præg.

Udgiver: Roger Nyborg, Institutionen for Nordiske sprog, Stockholms Universitet.

 

 

 

 

 

 

 

Iranian Languages & Scripts

IL&S's hjemmeside har som formål: "To provide all users worldwide with the opportunity to access a wide variety of high quality information, data and tools for deepening their knowledge and appreciation of the Iranian culture and languages". Der er historisk stof, beskrivelser af de enkelte persiske sprog, ordbøger, et begynderkursus på 92 sider (!), et parlørkursus, et kursus for børn, materiale om skriftsprog og transskription m.m. Seriøs og meget grundig.

Udgiveren er en selvstændig organisation. Siden blev grundlagt i 1998 og dr. F. Zurvan.

 

 

 

 

 

Madinaharabic.com

Kan bruges til såvel klassisk arabisk som moderne standard-arabisk. Hjemmesiden er delt i to: Arabic Reading Course, der beskriver alfabet, vokaltegnene, og hvordan bogstaver knyttes sammen, og Arabic Language Course, der beskriver grammatik og ordforråd. Der er grundige forklaringer på engelsk. Smukke arabiske bogstaver, god lyd og en overskuelig opsætning. Så det er en fin hjemmeside, som er herligt fri for reklamer bortset fra en henvisning til en nyåbnet online bookshop med supplerende materialer.

Udgiver: Purview Solutions.

 

 

 

 

 

Tagalog

Tagalog-kurset er et af flere sprogkurser, der er udarbejdet af North Illinois Universitets Center for Southeast Asian Studies. Tagalog tales på Filippinerne og har i modsætning til andre sprog fra Sydøstasien latinske bogstaver og mange spanske låneord. Kurset har både en begynderdel med små dialoger og hverdagssituationer og mere sammenhængende tekster for lidt øvede. Der er gode forklaringer til grammatik og kultur, mens opgaver, ordbog m.m. er lidt mere besværlige at bruge. Ingen reklamer.

 

 

 


 

Og husk...

Usus est optimus magister