Åbningstider
Tal med mening
Er tal for kedelige? Det synes du måske, men tal fortæller meget om os selv, om vores liv og vores samfund. Tal kan være oplysende, afslørende og underholdende, men kan også misbruges.
Ved du f.eks. at 97 kr. i 1961 svarer til 1000 kr. i dag?
Eller at hver indbygger i 2003 dagligt brugte 78 liter vand på badeværelset? 45 liter bruges på personlig hygiejne og 33 liter på toiletskyl!
Eller at der i 2005 er 534, der hedder Felix? 48 flere end sidste år! Og vi kunne blive ved.
Alle disse oplysninger og mange andre finder du hos:
Gå ind under Seneste økonomiske nøgletal, så får du de mest benyttede tal. Eller se den nyeste udgave af Statistisk Årbog. Søger du tal om et bestemt emne, er den hurtigste vej via emnesøgning. Du skriver det emne, du vil vide noget om og får så at vide hvilke forskellige steder, du kan søge videre.
Vidste du...
At der siden premieren i 2000 er blevet solgt 228.118 billetter til filmen "Bænken" i Danmark
Fra Danmarks Statistik kan man nemt og hurtigt klikke sig videre til:
Det er stedet, hvis du vil hente officiel statistik, som er mere detaljeret og som beskriver det danske samfund indgående. Her kan du bl.a. få statistik over udviklingen i antal biler købt i Danmark og tal for færdselsuheld.
Statistikbanken kan bruges på 2 måder: Som gæst får du et mindre udtræk af tal. Lader du dig registrere, kan du hente en større mængde tal pr. udtræk. Den er gratis at bruge på begge måder og du kan gemme data i mange filformater og få dem vist som diagrammer eller landkort, hvis du f.eks. skal præsentere tal i en opgave.
Vidste du...
At gennemsnitsalderen for mænd, der bliver viet 1. gang er 33,7 år og for kvinder 31,4 år
Her findes udover stof om politiet generelt også statistik, f.eks. tal om asylsøgere og tal om beslaglagt narkotika. Tal fra Rigspolitiet kortlægger antallet af anmeldelser, sigtelser og afgørelser i forbindelse med ulovligt arbejde.
Politiet offentliggør også en årstabel, der redegør for udviklingen i bl.a. anmeldelser til politiet fra 1996 og frem.
Vidste du...
At der i de seneste 4 kvartaler var 10,8 indbrud i Gentofte og i Værløse 12,7 pr. 1000 indbyggere - og vidste du, at der i år er 1152 afviste asylansøgere, der er blevet pålagt at rejse ud af landet
De dækker tal over kommunernes virke indenfor f.eks. økonomi, befolkning, strukturelle forhold, børnepasning og andre kommunale områder.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der udsender tallene, som dækker fra 1992 og frem. Den er meget enkel at bruge: Vælg kommune/r og emne/område og kan gemme dine data i en fil.
Vidste du...
At udgifterne i Gentofte Kommune til folkeskolen pr. elev i 2002, 2003 og 2004 var hhv. 44.171,kr., 46.541 kr. og 46.058 kr. mens de for Værløse i samme år var kr. 46.598 kr., 47.005 kr. og 52.275 kr.
Udgives af Sundhedsstyrelsen, som er ansvarlig for drift og udvikling af div. registre indenfor sundhedsområdet. De benyttes bl.a. ved sundhedsovervågning og -planlægning samt til forskning og administration. Ud fra registrene dannes Sundhedsstyrelsens sundhedsstatistik.
Den dækker f.eks. behandling på sygehuse, forekomst af cancer og dødsårsager osv. I statistikken kan man udtrække statistik på en mere fleksibel måde end i de trykte statistikudgivelser. Tabellerne kan afgrænses m.h.t. relevante faktorer, fx køn, alder, geografi og diagnoser.
Vidste du...
At der på amtssygehuset i Gentofte i 2004 blev født 12 børn, hvis mødre var 15-19 år. Og at de 2 af dem fødte for 2. gang
Kontoret indsamler og bearbejder forskellige oplysninger om København. Tabellerne finder du under Tal og Fakta. I mange tilfælde sammenlignes tal for København med hele hovedstadsregionen. Der også tal for Øresundsregionen.
Tallene vises i overskuelige tabeller.
Vidste du...
At der i Københavns Kommune i 2005 bor 502.362 indbyggere, mens der i 1950 boede 768.105.
Og ved du, at åbningen i juli 2000 af Øresundsbron fik trafikken over Øresund til at stige markant. I 1990'erne blev Øresund passeret af mellem 2 og 3 mio. biler årligt, men i 2004 nåede trafikken godt 7 mio. køretøjer.
Det statistiske kontor for det europæiske fællesskab samler og analyserer tallene fra alle de europæiske statistiske kontorer. Siden opdateres dagligt og giver direkte adgang til de sidste og mest komplette tal for den europæiske union og for medlemslandene. Du kan downloade den nyeste udgave af Statistical Yearbook.
Vidste du...
At der er blevet 25 % flere motorveje i Europa mens der er blevet 4 % mindre jernbaner
Du finder flere statistikkilder, danske såvel som udenlandske, på Bibliotekernes Netguide - se under Samfundsforhold og statistik.
HUSK, at statistik i papirform stadig findes på nogle biblioteker, f.eks. Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og andre publikationer fra Danmarks Statistik.
