Julelæsning for voksne

Vi har udvalgt nogle titler, der kunne være værd at hygge sig med i kalenderlysets skær. Du kan bestille dem ved at klikke på titlen, men du kan også komme ned på biblioteket og se vores mange julebøger.

 

 

Maeve Binchy: I år bliver det anderledes

Noveller om julen og alle de problemer der tårner sig op, indtil de finder en tilfredsstillende løsning, så det alligevel kan blive en glad jul.

 

Indhold: De første juleforberedelser ; Julens ti øjebliksbilleder ; Miss Martins ønske ; Den hårde kerne ; Julens store spørgsmål ; En civiliseret jul ; I samme båd ; Nogle få genstande ; Julefisken ; I år bliver det anderledes ; Bekymringens tid ; "En typisk irsk jul ..." ; Rejseglæder ; Hvad er lykke? ; Byens bedste herberg

 

Marie Bregendahl: Når Jul er nær

Noveller og skitser.

 

Indhold: Den gamle Juleskik ; Julerejsen ; En Decemberaften 1924 ; I Juletravlheden ; En Juleaften ; Mod Lyset ; Menneskekærlighed

 

Agatha Christie: Hercule Poirots jul

Krimi. Mesterdetektiven Poirot får sin juleferie i en lille engelsk by spoleret, da egnens rige godsejer pludselig findes myrdet selve juleaften.

 

Charles Dickens: Et juleeventyr

Vel nok en af de mest elskede og kendte julehistorier.

 

Den gamle, sure og nærige Scrooge får julenat besøg af tre ånder, der får ham overtalt til at blive et bedre menneske.

 

Peter Gaymann: Julemanden helt privat

Munter beretning om en paparazzo, en journalist og en videokameramand, der pumper julemandens elsdyr for pikante historier, i håb om at score den sensation de vil kunne leve af resten af livet.

 

Flemming Jensen: De dansk-vestindiske nisser: en julefortælling for voksne

En underfundig fortælling i julekalenderstørrelse om tre nisser der rejser fra de Vestindiske øer til Danmark for at genfinde risengrøden, som danskerne tog med hjem da de solgte øerne i 1917.

 

Susan Sallis: Den store drøm

Holly og Mark tilbringer for tolvte gang juleferien i elskelige onkel Regs lille feriehuskoloni i Somerset, og de oplever, at ikke alene deres egne, men også de øvrige feriegæsters problemer drejes i konstruktiv retning.

 

Jeppe Aakjær: Mod Jul

Noveller skrevet på bestilling til almanakbøger i årene 1900 til 1917. Ikke juleromantik, men varme, medfølende socialrealistiske skildringer af livet på landet.

 

Indhold: Mens Pølsen koger ; Da Lampen tændtes ; I Daalum Mølle ; Julebagning ; Landstrygerens Juleaften ; Sidsels Brudelys ; Mod Jul ; Juleføllet ; Paa Aftægt

 

 

Litteratursidens juletema

Hvis du mangler mere inspiration er det værd at besøge Litteratursidens juletema, hvor der er masser artikler, litteraturlister og anmeldelser.

 

 


 
 

Læs ogå om...