Prisvindende skønlitteratur

Hvert år uddeles en lang række priser til skønlitterære forfattere og deres værker. Både danske, nordiske og internationale priser gives til bøger og forfattere, der har gjort sig fint bemærket på den litterære scene.

 

Nobelprisen

 

Den største internationale pris og udmærkelse, en forfatter kan modtage/få for et værk, er Nobelprisen i litteratur, som uddeles hvert efterår af det svenske akademi og udmønter sig i 10 millioner svenske kroner. Tidligere har store forfattere som Ernest Hemingway, Albert Camus og Selma Lagerlöf modtaget prisen, men også (hos os) fuldstændigt ukendte forfattere har modtaget prisen.

 

Også den engelske Bookerpris og den amerikanske Pullitzerpris er væsentlige priser, og de gives ofte til værker med en lidt bredere appel.

 

Nordiske priser

I Norden er Nordisk Råds Litteraturpris en meget anerkendt og prestigefuld pris at modtage. Tidligere vindere er blandt andre Lars Saabye Christensen, Kerstin Ekman og Naja Marie Aidt.

 

De senere år er også krimier kommet med på bølgen af litterære priser. Priser som Glasnyckeln, der uddeles af Det Svenske Kriminalakademi, og Palle Rosenkrantz Prisen, der uddeles af Det Danske Kriminalakademi, har haft modtagere som Ian Rankin, Leif Davidsen og Stieg Larsson. 

 

Mange gange betyder dét, at en forfatter eller en bog modtager en pris, at salgstallene eksploderer, og mange betragter simpelthen prisen som et kvalitetsstempel.

 

Andre og ikke uvæsentlige danske priser er De Gyldne Laurbær, Læsernes Bogpris, Blicherprisen m.fl.

 

Børnelitteraturen har naturligvis også sine priser, både internationale og danske. Den vigtigste børnebogspris, "børnelitteraturens nobelpris", er H.C. Andersen-medaljen, som uddeles hvert år af IBBY (International Board on Books for Young people). Den svenske Astrid Lindgren-pris er ligeledes en højt værdsat pris, ikke mindst på grund af de 5 millioner kroner, der følger med prisen.

 

Priser på internettet

Internettet rummer mange gode sider om litteraturpriser og prisvindere, bl.a.:

 

Bibliotekernes netguide - om litterære priser

Nielsen Litteratur Information - om litteraturpriser

Danske litteraturpriser

Litteratursiden.dk - tema om litteraturpriser

 

 


 

 

 
 

Læs også om...