Historien og litteraturen er fyldt med spioner og spionage. Spionhistorier har altid været godt stof.

Spionoverblik

Forfatteren Nigel Blundell fortæller i bogen "Verdens største spioner" om spionkunsten gennem tiderne, lige fra de gamle mestre til rumalderens spioner.
Lars R. Møller, Major i det danske forsvar, har skrevet en god og dybdegående bog om efterretningsvirksomhed før og nu. "Operation Hurricane"
Iøvrigt giver dette link en introduktion til spioner og spionage:
http://www.historie-nu.dk/spionage.htm
Fiktive og virkelige spioner i England under den kolde krig
Virkelige spioner
Cambridge Four var en spion-celle med sovjettro spioner i Storbritanien, der videregav informationer til KGB. Cellen bestod af Kim Philby, Guy Burgess og Donald Maclean, der alle senere hoppede af til Sovjetunionen. Udover disse var også Anthony Blunt med i cellen, og det har hele tiden været usikkert om der var flere end de fire medlemmer i cellen. Det specielle ved denne cellen var at de alle var rekruteret fra Trinity College i Cambridge.
Den engelske efterretningstjeneste MI5 havde allerede tidligt en mistanke til Kim Philby, der på dette tidspunkt var ansat i efterretningstjenesten, men trods flere forhør klarede han frisag og var istand til at advare Burgess og MacLean, så de kunne nå at flygte til Sovjetunionen. Først senere begyndte nettet at strammes om Philby, der nu fungerede som journalist i Mellemøsten. Han hoppede af til Moskva, inden en agent fra MI5, kunne nå at afhøre ham i Beirut.
Peter Wright har i bogen "Spycatcher" fortalt om sin tid i den britiske efterretningstjeneste i perioden fra 1949 til 1976. Han fortæller også om optrevlingen af det sovjetiske mulvarpenet, der blev oprettet i 1940erne og 1950erne, med navne som Kim Philby og Guy Burgess.
Gå på nettet og besøg den Britiske efterretningstjeneste MI5
Fiktive spioner
John LeCarre har skrevet en uforglemmelig trilogi om den engelske spionjæger Smiley og hans kamp med de russiske spioner under den kolde krig.
Dame, Konge, Es, Spion (Smiley-trilogien, 1)
Spionen der gik sine egne veje (Smiley-trilogien, 2)
Til døden jer skiller. (Smiley-trilogien, 3)
I den første bog bliver agenten Smiley, sendt på en hemmelig opgave, hvor han skal finde frem til en læk i den Britiske efterretningstjeneste. I den næste bog er handlingen henlagt til Hong Kong, der dengang var en engelsk kronkoloni. Der er opstået en alvorlig læk i efterretningstjenesten og endnu engang må Smiley træde til, for at rede trådene ud.
Danske spioner
Også i Danmark har vi haft spioner. De fleste var aktive under den kolde krig, hvor DDR-regimets agenter, systematisk udførte spionage mod Danmark. Kun ganske få blev dømt for deres gerninger.
Efter murens fald og åbningen af Stasi arkiverne, blev omfanget for alvor kendt.
Ib S. Nørgård der var ansat i Politiets efterretningstjeneste(PET), fortæller i bogen "Spionjæger i Danmark" om sintid i efterretningstjenesten, hvor han deltog i aflytninger, overvågning og efterforskning.
I en anden og nyere bog "En højere sags tjeneste:PET under den kolde krig", fortæller Hans Davidsen-Nielsen om PET og jagten på fremmede spioner under den kolde krig.
Jakob Andersen fortæller i bogen "De røde spioner" om KGBs operationer i Danmark fra Stalin til Jeltsin og fra Stauning til Nyrup.
Sådan er de danske efterretningstjenester organiseret
I Danmark er efterretningstjenesten organiseret på den måde at Politiets Efterretningstjeneste (PET) tager sig af spioner og spionage rettet mod Danmark og danske interesser, mens Forsvarets Efterretningstjeneste (FET) står for spionage mod andre lande , eller som de selv skriver:"Vores opgave er at indsamle, analysere og formidle informationer om forhold i udlandet af betydning for Danmarks sikkerhed, herunder danske enheder m.v. i udlandet. "
Gå på nettet og besøg Politiets Efterretningstjeneste -PET.
Gå på nettet og besøg Forsvarets Efterretningstjeneste -FET.
Svenske spioner
Stig Wennerström var en kendt og respekteret militær person i det svenske flyvevåben, men blev afsløret som en de af værste spioner i svensk historie. Fordi han havde en toppost i det svenske flyvevåben havde han adgang til hemmelige oplysninger om hele det svenske forsvar. Papirerne gav han videre til Sovjetunionen. Det tog årtier for det svenske forsvar at komme sig ovenpå Wennerströms spionage. Næsten al forsvarsplanlægning måtte laves om.
Wennerström var en af de gammeldags spioner, før satelitterne overtog arbejdet med at skaffe oplysninger om andre landes hemmelige installationer. På hans tid var det nødvendigt at være til stede on location. Det er det ikke længere, idet nutidens satelitter kan fotografere alt ned til bilernes nummerplader og dermed se alt af interesse på jorden.
Gå på nettet og besøg den svenske efterretningstjeneste- Säpo.
Norske spioner
Den største norske spion gennem tiderne var Arne Treholt, der i 1985 blev idømt en lang fængselsstraf for at udlevere hemmelige oplysninger til Sovjetunionen.
der er skrevet en del bøger om Arne Treholt og sagen mod ham.
Han har også skrevet en selvbiografi om sit liv som KGB-spion.
Gå på nettet og besøg den norske efterretningstjeneste - Politiets Sikkerhetstjeneste.
Find bøger om spioner og spionage på dit lokale bibliotek
På litteratursiden.dk findes der en god litteraturliste med romaner om spioner og agenter:
Bøger om spionage finder du i gruppe 35.56, mens spionernes egne beretninger findes som biografier og erindringer i gruppe 99.4