Forfatteren Stieg Larsson 1954 - 2004, Journalist og forfatter, kendt som ekspert i højreekstremisme og nynazisme. Han var chefredaktør for det lille antiracistiske tidsskrift Expo med adresse i Stockholm.
Stieg Larsson blev født i 1954 i Nordsverige. Hans forældre var stadig teenagere og magtede ikke at tage sig af ham, og han kom til at bo hos noget familie. Senere i livet nævnte Stieg Larsson morfaren Severin, som den person der havde præget ham mest. Morfaren kæmpede for arbejdernes rettigheder og var fanatisk antifacist. Han gav Stieg Larsson viljen til retfærdighed og respekten for det enkelte menneske samt evnen til at klare sig selv i livet.
Det sidste fik han god brug for, da han var ni år gammel, idet hans morfar lå død på sofaen. Hans mormor kunne ikke have ham længere, og pludselig måtte han tilbage til sine biologiske forældre, der siden sidst havde fået et nyt barn sammen. Det var en periode i hans liv, som han sjældent talte om.
Senere i livet søgte han forgæves ind på den svenske journalisthøjskole, men da han og Eva Gabrielsson flyttede til Stockholm, blev han ansat på den svenske udgave af Ritzaus Bureau.
I fritiden skrev han for et af de vigtigste antifascistiske tidsskrifter Searchlight. Samtidig begyndte ham at modtage trusler og blive chikaneret af nynazister.
De måtte flytte til en ny adresse, hvor Stieg Larsson levede i skjul. Post og regninger blev sendt til hans samlever Eva Gabrielsson. De var ikke gift, og på den måde var han nærmest forsvundet i de officielle registre.
Senere stiftede Stieg Larsson og en gruppe journalister tidsskriftet Expo, der skulle kortlægge og afdække antidemokratiske, højreorienterede og racistiske tendenser i det svenske samfund.
Hans inspiration til at skrive kriminalromaner, fik han ved at hjælpe en anden krimiforfatter med at finde fakta til en thriller om højreekstremisme. Stieg Larsson ville ikke bare skrive for at skabe underholdning, han ville synliggøre vigtige temaer. Budskaber som han ikke kunne på plads til i sit arbejde på redaktionen.
Efterhånden blev Eva Gabrielsson også inddraget i arbejdet, idet hun som arkitekt kendte Stockholm ud og ind og dermed kunne fortælle ham om brugbare lokaliteter og plot.
Hun kom til at fungere som hans researcher - hvor fx Lisbeth Salander skulle gå gå rundt, gennemleve sin mishandling og få sin hævn.
Stieg Larsson planlagde at bruge bøgerne som en platform i samfundsdebatten og dermed forsøge at inddrage andre emner end højreekstremismen. Han havde udtænkt en romanserie bestående af ca. 10 bøger, og formålet skulle være at skabe en økonomisk baggrund for tidsskriftet Expo, samt som en pensionsopsparing.
Desværre stoppede det hele en tirsdag eftermiddag 2004, hvor Stieg Larsson blev indlagt på hospitalet. Elevatoren i ejendommen virkede ikke og Stieg tog trappen hele vejen op. Han satte sig ved et bord bleg i ansigtet og begyndte at tale usammehængende. En kollega ringede efter en ambulance, men halvanden time senere var det hele slut. Stieg Larsson var død. Eva Gabrielsson arbejdede i Dalarna og skyndte sig at tage toget til Stockholm, men ved ankomsten var han allerede død.
Da de ikke var gift og ikke havde skrevet testamente, var det Stieg Larsson familie som fik rådighed over indtægterne fra bogsalget. Stieg larsson havde kæmpet for kvinders rettigheder, men hans død medførte at Eva Gabrielsson, der stod ham nærmest, blev skubbet væk - af to mænd.
Som ung var Stieg Larsson vidne til en voldsom og meget ubehagelig oplevelse. Han var på telttur med nogle kammerater. De mødte en pige på deres egen alder. Hun kom ind i deres telt og situationen kom ud af kontrol. Stieg Larsson deltog ikke i selve voldtægten, men han forhindrede den heller ikke.
Han brød med sine kammarater, men voldtægten kom til at påvirke ham resten af livet og dermed det underliggende tema for trilogien om Lisbeth Salander, der mishandles, mister sine rettigheder og forsøges spærret inde på en psykiatrisk anstalt resten af livet.
Stieg Larsson står for en af de største succer i svensk litteratur og nåede at skrive tre kriminalromaner, inden han pludselig og dramatisk døde i november 2004.
Trilogien
Hans trilogi om Lisbeth Salander og Mikael Blokkvist er udkommet i gigantiske oplag. I Sverige runder salget 1,9 millioner bøger, og i Danmark er den sidste bog udkommet i et gigantisk oplag, som kun tåler sammenligning med Harry Potter.
Alle bøgerne har et nervepirrende plot, som gør, at man som læser har svært ved at lægge bøgerne fra sig - de skal bare læses helt færdig uanset tidspunktet på dagen.
Steig Larsson skriver elegant og hårdt, og som journalist ved han, hvordan man skriver en god og fængslende historie. Han skabte et effektivt thrillerunivers, men bag bøgernes action og krimiplot, findes et andet og langt mere alvorligt tema. Vold mod kvinder og misbrug af kvinder begået af mænd. Samtidig har han taget det bedste fra den svenske krimigenre. På en måde står han i gæld til forfattere som Liza Marklund, Jan Guillou samt Sjöwahl og Wahlöö.
Fra Jan Guillous bøger om agenten Carl Hamilton, låner han skildringerne af forholdene i Säpo, som er den evenske efterretningstjeneste. Som Mikaels veninde Erika Berger låner Stieg Larsson elementer fra Liza Marlunds romanfigur Annika Bentzon. Endelig er der den toptunede samfundskritik, der har rødder helt tilbage til Sjöwahl og Wahlöö. Bøgernes vigtigste figur er Lisbeth Salander, der som en nutidig udgave af Pippi Langstrømpe bryder alle normer.
I den første bog 'Mænd som hader kvinder' påtager journalisten Mikael Blomkvist sig opgaven med at skrive en bog om Vanger-familiens historie. Som hjælper får han Lisbeth Salander, der er hyperintelligent og en fantastisk researcher samt landets bedste hacker, men også noget uomgængelig og lidt småautistisk.
Da de graver sig ned i slægtens historie, afslører de en noget mørkere historie, end den en stor virksomhed burde indeholde.
Den sidste bog i serien 'Luftkastellet der blev sprængt' udkom på svensk i sommeren 2007. Den samler trådene fra de to første i serien, og vi alle vil forståeligt nok gerne vide ,hvordan det går med Lisbeth Salander.
Sidst vi forlod hende i 'Pigen der legede med ilden', var Lisbeth Salander i store vanskeligheder. Det havde vist sig, at hun var datter af en voldelig russisk afhopper, der havde tævet hendes mor til invalid. Han var dog aldrig blevet straffet for sine gerninger, idet det hemmlige politi holdt hånden over ham. Af samme årsag havde Lisbeth været spærret inde på et psykiatrisk hospital og fået frataget alle sine rettigheder.
Mødet med hendes onde far gik ikke helt efter planen, idet hans venner var gangstere af værste slags. For ikke at tale om hendes psykopatiske halvbror, der var født med den egenskab, at han ikke kunne føle smerte - sa det lyder som noget fra en James Bond film.
Bogen ender med en dramatisk scene, hvor Lisbeth Salander bliver fløjet på hospitalet, hårdt såret og i livsfare med en kugle i hjernen.
Det er her, at 'Luftkastellet der blev sprængt' begynder, og det viser sig hurtigt at kuglen i hjernen er Salanders mindste problem.
En tophemmelig gren af den svenske efterretningstjeneste, vil gøre alt hvad de kan, for at hun bliver spærret inde på et psykiatrisk hospital resten af livet.
Heldigvis går hendes gode ven journalisten Mikael Blomkvist i aktion og begynder at skrive historien om Lisbeth Salander. Spørgsmålet er bare, om sandheden får lov til at komme for dagen, eller om Salander skal ende sine dage i en fængselcelle.
Jeg læste den svenske udgave i min sommerferie og det var en fornøjelse.
I forhold til de tidligere bøger, er Stieg Larsson gået et gear op, og det er en bog, som det er svært at lægge fra sig.
Der er tale om 704 siders knaldhamrende spændende læsning. Det er svært at sammenligne Stieg Larsson med nogen anden spændingsforfatter, men Frederic Forsythe kommer tæt på, det er bare ikke så godt skrevet som Larsson.
Desværre fik Steig Larsson ikke lov til selv at opleve sin succes. Han døde kun 50 år gammel, inden den første bog nåede at udkomme.
Forinden havde han dog fået afleveret manuskriptet til alle tre bøger, men her stopper historien ikke, for på hans bærbare PC var der 200 sider af en ny roman, men hvem har rettighederne til manuskriptet?
Forlaget Expo er nemlig ejer af den bærbare PC.
Eva Gabrielsson mener, at hun som Stieg Larssons researcher, skal have indflydelse på, hvordan manuskriptet og dermed bogen skal skrives færdigt -og uden hendes indflydelse og medbestemmende, bliver der ikke flere bøger.
Det er som om historien i Stieg Larssons bøger pludselig bliver levende og helt aktuel, ganske som når Lisbeth Salander konstaterer, at hævn er en stærk drivkraft.
På samme måde med filmmanuskriptet, hvor Eva Gabrielsson kræver, at indholdet fra bøgerne ikke udvaskes, men forbliver i den ånd, som Stieg Larsson ville have det. Filmrettighederne er for længst solgt, så her er der noget at glæde sig til.
Som tidsfordriv kan man gætte på, hvem der mon skal spille hovedrollerne som Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist.