Bogen er et overflødighedshorn af gamle citater og tegneserier. Den er illustreret med omslag fra bøger og datidens magasiner, der frembringer hovedpersonens hukommelse fra barndommen til nu.

Det var nysgerrigheden, der drev mig til at læse Umberto Eco. Jeg har ikke læst 'Rosens Navn', kun set den på film og kendte dermed ikke til Eco's forfatterskab. Ved et tilfælde havde jeg i bogklubben købt 'Dronning Loanas mystiske flamme' og tog den med på ferie i Italien.

Jeg blev grebet af Eco lige med det samme. Han er en humoristisk og glædespredende herre, der fortæller en historie om en antikvitetshandler, der mister hukommelsen. Han skal nu prøve at finde ud af, hvem han er, og hvem han kender og ikke mindst, hvad har han læst.

Bogen er fornemt oversat af Thomas Harder.