Biblioteket anbefaler: Judith Hermann: "Alice"

Når man læser Judith Hermanns lille bog "Alice" genopdager man glæden ved at læse, selvom man slet ikke har glemt den. Man er taknemmelig for, at hver eneste side er blevet skrevet, og kan næsten ikke holde ud, at den nogensinde slutter. Så smuk er den. Hver novelle, eller kapitel om man vil, er på mest livsbekræftende vis drejet over det eksistentielle tema: at dø, eller nærmere bestemt det at gøre sig fri og lade andre forsvinde. I sin tredje og seneste bog, novellesamlingen "Alice" portrætterer Judith Hermann en kvinde sidst i trediverne. Den første af de fem noveller foregår i en tysk provinsby, den anden i Italien, de tre sidste i Berlin. I hver af dem oplever, genoplever eller bearbejder den gennemgående hovedfigur Alice en mandlig vens, et mandligt familiemedlems eller en mandlig samlevers død. Alligevel er det langt fra en sørgelig bog. Begivenhederne blæses aldrig op, det er i den indre spænding og i antydningens svære kunst, at de mange sproglige -og eksistentielle - jordskælv finder sted. Alle, der har prøvet at miste, kender det vakuum, hvor man bare venter på døden, det rum, hvor alting på én og samme tid er almindeligt og anderledes, den umiskendelige stemning af "ikke længe igen". Og ikke mindst alt det liv, som omgiver døden. Alice handler om den store betydning den mindste ting kan få, og Hermanns elegante pen giver døden liv og tilfører sorgen mening. Hun skriver i smukke og nådesløse hovedsætninger, der er spækket med sandhed og mening. Hun formår det, der er kunsten fornemste opgave, nemlig at gøre det tunge let og det lette dybt. "Let grief be a falling leaf", synger Van Morrison, og det er netop, hvad Hermann kan. "Alice" er en usigelig smuk bog, som hører hjemme i alle de feriekufferter, den kan finde vej til og dermed basta. Judith Hermann blev født i 1970 i Berlin. Her oplevede hun som nittenårig murens fald, og her bor og arbejder hun den dag i dag. I sine to første bøger, novellesamlingerne "Sommerhus, senere" og "Spøgelser, overalt." Hermann er en unik stemme, hvis røst jeg er sikker på, at vi kun har hørt den spæde begyndelse af.

Hvis du har problemer med at læse teksten, kan du klikke HER

Reserver bogen HER

Af litteraturkonsulent Signe Langtved Pallisgaard  (slp@gentofte.dk)