"3096 dage" af Natascha Kampusch

Som 10-årig bliver Natascha Kampusch brutalt kidnappet. På vej til skole griber en fremmed mand hende, kaster hende ind i en hvid varevogn og kører bort med hende. De næste otte år bliver hun spærret inde i hans kælder, pint og mishandlet på de mest utænkelige måder. De fleste kender historien om den østrigske pige i forvejen, men når man læser bogen bliver alt, hvad man tror man vidste, gjort til skamme. Ikke blot sætter den unge pige ord på det, der slet ikke burde findes ord for, hun gør det så præcist, skarpt og med en så ubegribelig indsigt og overskud, at det afkræver læseren den største respekt. Lige fra starten af slutter Natascha en pagt med sig selv: Hun vil være fri. Selvom der ikke går længe, før hun opgiver enhver flugttanke og accepterer den usynlige lænke, som gerningsmanden fastholder hende i, formår hun at bevare sit "jeg". Da hun har været spærret inde i sit fangehul i et par måneder, beder hun gerningsmanden om at give sig et knus. Hun kan ikke holde ud, at ingen rører ved hende. I og med "gerningsmanden", som hun konsekvent kalder sin bortfører, er det eneste menneske hun har kontakt med, er hun tvunget til at udvikle en relation til ham. Hun overlever ved at tilgive, og ved at se ham som et menneske. Én som lever blandt alle os andre". Efter hendes befrielse stemplede verden hende med "Stockholm syndromet". En diagnose Natascha ikke vil vedkende sig. "At skabe sig en kokon af normalitet er intet syndrom. Tværtimod. Det er en strategi til at overleve i en håbløs situation - og mere tro mod virkeligheden end den platte kategorisering af gerningsmænd som blodtørstige uhyrer og ofre som hjælpeløse lam, som samfundet ynder at lade det blive ved" Natascha fortæller sin grusomme historie fra begyndelsen. Fra starten af hendes liv til forældrenes skilsmisse og de svære år inden bortførslen. Herefter beretter hun kronologisk om de otte år, der opsluger resten af hendes barndom og spirende ungdom indtil hun en dag griber en pludseligt opstået chance og "befrier sig selv", som hun så smukt udtrykker det. Efter befrielsen tager gerningsmanden, Wolfgang Priklopil, livet af sig selv og fuldender befrielsen. Denne bog er usædvanlig velskrevet. Det er naturligvis rædselsfuldt at lade sig konfrontere med en så vanvittig ondskab, som den unge pige har været udsat for, men hun tegner et så fintmasket psykologisk portræt og drager så vidtspændende konklusioner og vigtige refleksioner, at de er hele bogen værd og mere til. Som menneske og som læser bøjer jeg mig i støvet for Natascha Kampusch og hendes beretning.