Åbningstider
Kom og se Gentofte Hovedbiblioteks nyindrettede 1. sal
Nu kan Gentofte Hovedbibliotek åbne dørene op for en flot nyindrettet 1. sal med 36 studiepladser.
Arkitekt Martin Skafte-Holm har i samarbejde med Bygningssektionen i Gentofte Kommune udarbejdet et helt nyt studiemiljø i stil med bibliotekets oprindelige interiør.
Arkitekten har tegnet to fritstående amøbeborde, der smyger sig rundt om Henning Larsens hvide søjler med tre Werner Panton lamper over hvert bord.
Langs den hvide balkonkant og væggen indtil galleriet er der ophængt yderligere tre borde med udsigt over biblioteket eller galleriet. Studiepladserne er belyst af sorte Asger BC lamper.
For at fuldende stilen er der opsat 12 nye computere med sorte fladskærme og computeren er gemt væk under bordpladen.
De resterende 24 studiepladser kan benyttes med bærbare computere med eller uden trådløs forbindelse.
Hvis du ikke har trådløst Internet på din bærbare er der stik på bordet, hvor du kan tilslutte computeren. Du kan endda låne et kabel til at komme på Nettet, hvis du ikke selv har med - spørg personalet.
Du kan bestille tid til bibliotekets Internetcomputere her.
De øvrige studiepladser kan benyttes uden tidsbestilling.
